KL

DK

Ekspert: USA bør ikke sende flere tropper til Grønland

Der bør sættes klare rammer for USA's militære aktiviteter i Grønland og NATO skal holdes helt ude, siger Camilla T. N. Sørensen fra Forsvarsakademiet

Walter Turnowsky

Stormagternes stigende rivalisering i Arktis indeholder risikoen for et nyt våbenkapløb i regionen. Det vurderer Mikkel Runge Olesen, seniorforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) og Camilla T. N. Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet.

Sammen har de netop udarbejdet en analyse af, hvordan Finland, Norge og Island håndterer stormagternes ageren, som hurtigt kan blive et problem for de små arktiske stater. De har undersøgt om der er erfaringer hos de nordiske naboer, som Rigsfællesskabet kan lære af.

Ud fra det kommer de med seks punkter, som bør overvejes, nu hvor kongerigets nye arktiske strategi skal udarbejdes.

Seks punkter til overvejelse

Ud fra erfaringerne i Norge, Finland og Island anbefaler DIIS i sin rapport, at man tager stilling til følgende seks punkter i kongerigets arktiske strategi:

1. For at bevare stabilitet selv om spændingerne i Arktis stiger, bør Rigsfællesskabet sammen med de øvrige nordiske lande arbejde for gennemsigtighed og forudsigelighed. Der bør etableres militære tillidsskabende foranstaltninger i Arktis.

2. For at bevare kontrollen og håndtere de tidlige faser af en militær krise bør kongeriget opbygge tilstrækkeligt med arktiske kapaciteter for ikke at være for afhængig af USA og NATO.

3. Kongeriget bør definere klare retningslinjer for, hvor og hvornår USA og NATO kan have militære aktiviteter på Kongerigets område. Det bør også omfatte, hvilken type aktiviteter, der er tale om.

4. Selvom der ikke er opbakning til at Arktisk Råd skal befatte sig med sikkerhedspolitiske og militære spørgsmål, så er der opbakning til et særligt forum eller en særlig mekanisme. Kongeriget kunne her - på lignende vis som med Ilulissat-erklæringen - gå foran i disse bestræbelser ved at bakke op om et finsk initiativ om et arktisk topmøde, der kan omhandle miljø, men også sikkerhedspolitik.

5. Kongeriget bør afsøge mulighederne at etablere en Arktisk Investerings Bank eller Fond til at sikre alternativ finansiering af udvikling i Arktis, f.eks. når det gælder infrastruktur. Sammen med de øvrige nordiske EU-lande bør man arbejde for EU-midler til dette.

6. Udvekslingen af informationer om de tre supermagter mellem de nordiske arktiske stater bør styrkes. Dette gælder ikke mindst mellem Island og Rigsfællesskabet efter genåbningen af USA's base i Keflavik. For selvom USA er nærmeste partner, så flugter stormagtens interesser ikke nødvendigvis med de små arktiske staters interesser.

En af anbefalingerne lyder, at Rigsfællesskabet bør definere klare retningslinjer for, hvor og hvornår USA og NATO kan have militære aktiviteter på Kongerigets område. Det bør også omfatte, hvilken type aktiviteter, der er tale om.

Undgå russisk reaktion

På et møde på DIIS torsdag uddybede Camilla T. N. Sørensen, hvordan disse retningslinjer kan se ud.

- Min vurdering er, at NATO bør holdes helt ude af Grønland, sagde hun med henvisning til, at Rusland ser med stor skepsis på NATO-aktiviteter i Arktis. Derfor risikerer en egentlig NATO-tilstedeværelse at fremprovokere et russisk svar.

Men også USA's militære tilstedeværelse bør begrænses.

- USA bør ikke øge sin permanente militære tilstedeværelse ud over den nuværende på Thule-basen, da det ligeledes kan øge de militære spændinger.

Samtidig mener hun dog, at man bør imødekomme USA's ønske om at kunne reagere på en eventuel krise ved at give mulighed for, at man i den situation kan sende mandskab og militært materiel til Grønland, sådan som det allerede nu er muligt via Kangerlussuaq.

Rigsfællesskabet bør øge militære kapaciteter

Men hvis det skal lykkedes at afholde USA fra at øge sin tilstedeværelse, så kræver det, at Rigsfællesskabet i højere grad end i dag selv kan løse de militære opgaver i og omkring Grønland end det er tilfældet i dag.

Derfor lyder et andet af punkterne til overvejelse, at kongeriget bør øge sin militære kapaciteter i Arktis, således, at man selv kan håndtere de indledende faser af en krise, hvis Rusland øger sine militære aktiviteter. Lidt populært sagt handler det om at udskyde det tidspunkt, hvor man er tvunget til at ringe til amerikanerne, hvorefter man ikke længere selv har samme kontrol over begivenhederne.

Statsminister Mette Frederiksen (Soc) har for nyligt annonceret, at der skal bruges 1,5 milliarder ekstra på Forsvaret i Arktis, hvilket omtrent tredobler budgettet. De ekstra penge skal blandt andet bruges på at styrke overvågningen.

Rapporten 'Intensifying Great Power Politics in the Arctic - Points of Consideration by the Kingdom of Denmark' er udgivet af DIIS.

samfund indland
Powered by Labrador CMS