Mediestøtte

Førte Inatsisartut bag lyset i avisstøtte-sag

Retschef måtte feje op efter Formandens Departement i avisstøttesagen. - Jeg gik længere, end min hjerne brød sig om, erkender han i intern, juridisk vurdering

Departementschef, Søren Hald Møller, til højre, har fastholdt, at behandlingen af mediestøttesagen er sket på et sagligt grundlag. Nu afslører e-mail fra retschef, at han måtte ændre i svar til Inatsisartut i sagen, fordi de var 'uden retlig fundering'
Offentliggjort

Den tidligere retschef i Formandens Departement måtte i gang med 'reparationsbestræbelser' og var nødt til at 'gå længere end hans juridiske hjerne brød sig om', da han blev koblet på behandlingen af sagen om den afviste avisstøtte til Mediehuset Sermitsiaq.AG.

Det afslører hemmeligholdt korrespondance, hvis indhold AG er blevet gjort bekendt med.

Læs: GE frygter de landsdækkende avisers død

Kan ikke bruges som hovedbegrundelse
I mailen indvies Søren Hald Møller i de juridiske hovedbrud, som det udløste, da Aleqa Hammond og Svend Hardenberg i begyndelsen af 2014 valgte at konfiskere det offentlige tilskud på 2,5 millioner kroner, som Inatsisartut havde bevilget Mediehuset Sermitsiaq.AG.

- Jeg mindes ikke, at jeg var inde over denne afgørelse som sådan, og jeg husker, at jeg efterfølgende pegede på, at man ikke kan tage en for sent indgivet ansøgning under realitetsbehandling for efterfølgende at bruge den sene angivelse som hovedbegrundelse for at meddele afslag på mediestøtte, skriver Kim Blokbo blandt andet i e-mailen til Hald Møller.

Læs: IA graver i ny problemsag hos Naalakkersuisut

Ikke saglig sagsbehandling
Blokbo ender i den to sider lange e-mail med at konkludere, at det alligevel var okay, at det daværende Naalakkersuisut valgte ikke at udbetale den bevilgede støtte. Men samtidig udhuler han værdien af sin egen vurdering ved at beskrive sig selv i e-mailen som en 'del af forretningen A/S Formandens Departement'.

- Dermed erklærer retschefen, at han er part i sagen, og at hans vurdering er et partsindlæg. Og derfor kan Blokbos juridiske vurdering ikke bruges til andet end til at bevise, at sagsbehandlingen ikke har været saglig, og at paragraffer er bøjet for at tjene Naalakkersuisut, siger AGs chefredaktør Christian Schultz-Lorentzen.

Læs også:

Dansk presse retter kritik mod Nivi Olsen

Retschef koblet af tys-tys vurdering

Læs hele artiklen i ugens AG, som du enten kan købe i butikerne eller nedenfor her som e-avis:

Powered by Labrador CMS