Fodboldspillere: Kontaktsport smitter ikke mere end druk

Fodboldforbundet og Coronastaben bør finde frem til en holdbar løsning, så der kan afvikles GM i fodbold for såvel mænd og kvinder i år. Det mener Nuukklubben IT-79’s kvindehold.

Jakob Geisler med holdet som han træner. Laakki Broberg Egede er næste i rækken fra højre nederst. IT-79
Offentliggjort

Skal der eller skal der ikke være GM i fodbold i år?

Nu kræver IT-79’s kvindehold en afklaring på spørgsmålet. Fodboldholdet ønsker i allerhøjeste grad, at mesterskaberne i fodbold afvikles i august som planlagt.

Holdet er klar til at rette ind efter eventuelle regler, der skulle blive udstukket af fodboldforbundet KAK og Selvstyret.

- Ja, vi er klar til at følge eventuelle regler og retningslinjer. Og vi har faktisk allerede gennemgået mulige opstillinger til spillerne og tilskuerne, så der også tages hensyn til hinanden, siger Laakki Broberg Egede, der er fodboldspiller for Nuuks IT-79’s kvindehold.

Laakki Broberg Egede spiller ellers for B-67’s kvindehold. Men både B-67 og IT-79 lider under for få spillere, derfor har holdene slået sig sammen i år, så de kan være med til GM.

- I denne henseende er mesterskaber værdifulde, for de er med til at motivere spillerne til at dyrke mere sport og være mere sunde. Naalakkersuisut bedyrer, at borgere skal være sundere, men de udelukker mesterskaberne, så snart corona truer. Det er frustrerende, siger Laakki Broberg Egede og understreger, at kontaktsport ikke smitter mere end folkemængder i diskoteker og barer.

Klar til regler

Mesterskaberne balancerer nu mellem en aflysning og en gennemføring. Det frustrerer også træneren for IT-79:

- Vi ønsker, at mesterskaberne gennemføres. Spillerne er klar til at blive testet for coronavirus før og efter mesterskaberne, og vi er klar til at indrette os efter regler. Denne limbo mellem en aflysning og afvikling er ikke sundt. Især når man tænker på, at coronaramte lande afvikler fodboldkampe, og at vi ikke engang, som det ser ud nu, kan få lov, siger Jakob Geisler.

Han indrømmer dog, at klubbene også forbereder sig på en aflysning.

- Vi har glædet os til mesterskaberne og trænet op til det. Så det er ærgerligt, at der nu tegner sig et billede af, at man vender sporten ryggen, siger Jakob Geisler.

Laakki Broberg Egede understreger vigtigheden af, at døren til sportens verden ikke smækkes i under coronakrisen. Så snart mulighederne for mesterskaber indsnævres, er der risiko for, at motivationen hos sportsudøverne daler.

- Vi ønsker GM gennemført, da vi synes, det er vigtigt at udvikle kvindeholdene, og at det er et godt tegn, at så mange hold er slutter Laakki Broberg Egede, fodboldspiller i IT-79.

I alt er otte hold tilmeldt til kvindernes GM i fodbold, der skal afholdes i Nuuk i uge 34. Hvert hold skal have otte spillere på banen, hvilket betyder, at kun halvdelen af fodboldbanen bliver benyttet til mesterskaberne.

Mændenes GM er planlagt til at blive afviklet i Ilulissat. KAK har tidligere meddelt, at GM ikke kan afvikles da forsamlingsforbuddet opretholdes frem slutningen af året. Forbundet har dog meldt ud, at de prøver at starte en dialog i gang med coronastaben.

Powered by Labrador CMS