FN-klage

FN-klage har svækket Vittus' formandschancer: Minder om enevælde

Politisk kommentator Axel Jeremiassen mener, at den tidligere Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq's klage til FN og den efterfølgende forvirring ikke har styrket hans chancer for at blive formand i Siumut. "Det er langt fra i orden," lyder det.

Vittus Qujaukitsoq's chancer for at blive formand er svækkede efter sagen om FN-klagen, mener politisk kommentator Axel Jeremiassen.
Vittus Qujaukitsoq's chancer for at blive formand for Siumut er svækkede efter sagen om FN-klagen, mener politisk kommentator Axel Jeremiassen.
Offentliggjort

Vittus Qujaukitsoq laver for mange følelsesladede beslutninger og kører for ofte solo. Det er klagen til FN endnu et eksempel på, hvilket ikke styrker den tidligere Naalakkersuisoq's chancer for at blive formand i Siumut.

Det mener politisk kommentator Axel Jeremiassen.

Siumut-drama: Vittus parat til at vælte Kim Kielsen

Minder om et enemandsvælde

- Jeg vil mene, at hans chancer for at blive formand er svækkede i løbet af de sidste dage. Hvis man skal være formand for et parti, så skal man erkende, at der er nogle demokratiske spilleregler og politiske processer, hvor man for eksempel skal forhøre sig hos sit bagland og informere om, hvad man har tænkt sig at gøre. Især når det gælder internationale forhold, siger Axel Jeremiassen, der kalder hele FN-sagen for en farce.

Lars-Emil bakker op om Vittus

- Hvis man går enegang på den måde, som Vittus (Qujaukitsoq, red.) tilsyneladende har gjort her, så minder det jo nærmest om et enevælde.

Axel Jeremiassen understreger samtidig, at hele situationen omkring oprydningen ved Thule-basen er "noget rod".

- Så hans idé med at få gjort noget ved det er sådan set god nok. Men den måde, han har gjort det på, er langt fra i orden.

Mangler politisk struktur

Han nævner dog samtidig, at et formandsopgør på et tidspunkt langt fra er urealistisk.

Klar opbakning til Kim som Siumut-formand

- Efter den tumult der var omkring formandsposten for nogle år siden, så er der stadig ikke ro i partiet omkring formanden. For eksempel er Siumit-afdelingen i Sisimiut langt fra tilfreds med ledelsen. Partiet mangler en politisk struktur og organisation.

Er der en mulighed for, at Vittus Qujaukitsoq har vundet folkelig opbakning ved på den måde at gå uden om det politiske bureaukrati og tage sagen i egen hånd for at få nogle ting til at ske?

- Der vil garanteret være nogle, der er loyale over for den måde, han har gjort det på, fordi de enten er sure på det politiske system eller den måde, som tingene bliver gjort på. Men jeg mener, at hans opførsel er for følelsesladet og det er ikke i orden, siger Axel Jeremiassen.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Vittus Qujaukitsoq bliver beskyldt for at gå enegang.

I slutningen af 2016 kom han i vælten i forbindelse med et interview til det danske dagblad Politiken.

Her kom Vittus Qujaukitsoq med nogle udtalelser, som Kim Kielsen senere undsagde med den begrundelse, at Vittus Qujaukitsoq ikke havde afstemt det med Naalakkersuisut.

Powered by Labrador CMS