Flere ønsker Lyngvild-udstilling til byen
Fem museer og en borgmester har allerede vist interesse for at huse Jim Lyngvilds kontroversielle udstilling.
Torsdag kuldsejlede den meget omtalte Jim Lyngvild-udstilling på Ilulissat Kunstmuseum.
Den danske kunstner vil nemlig ikke udstille på museet, efter at kommunen har fyret Mads Mitchell fra museet. Mads Mitchell har været Jim Lyngvilds kontaktperson og idémanden bag udstillingen.
Alt tyder dog på, at udstillingen alligevel vil finde sted - bare på en anden lokation.
Fredag morgen skriver Jim Lyngvild nemlig på Facebook, at flere andre museer og en enkelt borgmester har udvist interesse for at huse billederne:
- Min samarbejds partner Mads blev fyret, og der er i det hele taget gået total politisk og kommunal miskmask i denne sag. Men jeg kæmper videre.
Møde med kulturhus
- I dag klokken 09.00 (lokal tid) har jeg møde med Kulturhuset i byen, der gerne vil udstille den, og selv Nuuks Borgmester rakte ud til mig for at få udstillingen i går - sammen med 5 andre museer. Så udstillingen bliver… men under hvilke former er bare usikkert endnu, skriver Jim Lyngvild.
Udstillingen har skabt debat på grund af de billeder, som Jim Lyngvild har skabt til den. De viser grønlandske modeller i sælskind og fjer.
Kritikkere mener, at Jim Lyngvild har misforstået grønlandsk kultur og tegner et helt forkert billede af grønlændere.
Se billederne her: