Flere kvinder skal vove at tage magten

Kun 29,5% af de opstillede kandidater til kommunalvalget er kvinder. Dette afspejler den nuværende situation i kommunalbestyrelserne, hvor kvinder kun udgør 29,6%, altså under en tredjedel.

- Det er super ærgerligt, at der ikke er flere kvinder, der stiller op til kommunalbestyrelserne, siger Sara Olsvig, formand for Rådet for Menneskerettigheder.

Ifølge FN viser undersøgelser, at kvinders deltagelse i politik skaber bedre beslutningsprocesser og øget samarbejde på tværs af partiskel. Samtidig gør kvinders deltagelse i politik en forskel i, hvilke emner der ligger højest på dagsordenen - ofte er det de mere borgernære emner, der drages politisk omsorg for, når kvinder sidder for bordenden.

Ikke kun i kommunalpolitik

Ud over kommunalvalget, så er der også et valg til Inatsisartut på vej. Rådet for Menneskerettigheder opfordrer til, at alle partier sikrer ligestilling på stemmesedlen til inatsisartutvalget

- Det kan nås endnu - men det kræver, at flere kvinder fra hele landet vover at ville tage magten, og stiller op, siger Sara Olsvig.

Ved seneste valg til Inatsisartut var 12 af de 31 nyvalgte medlemmer kvinder, altså 38,7 procent. Derfor er det heller ikke nok, at partierne har fokus på at få flere kvinder ind i politik.

- Den anden måde, at sikre flere kvinder i politik, er at stemme på de kvindelige kandidater, lyder opfordringen fra Sara Olsvig.

Rådet for Menneskerettigheder har flere gange, og senest ved eksaminationen af Grønland i kvinders rettigheder i FN i februar i år, opfordret Naalakkersuisut til, at kvinders forhold i grønlandsk politik granskes.

Har kun set overfladen

Men deltagelse i politik er ikke det eneste område, der er markant ulighed mellem kønnene i Grønland.

I 2020 så vi et fokus på sexchikane og sexisme mod kvinder på inatsisartutgangen, og en højprofileret sexchikanesag mod tidliere partisekratær i Siumut og Naleraq Micahel Petersen.

Mikael Petersen dømmes til 60 dages foranstaltning

- Vi tror desværre, at den store sag, der var fremme blot var som at kradse lidt i overfladen af dét, kvinder kan opleve på deres arbejdspladser og i det offentlige rum. Der er behov for en mere åben debat om kvindesynet i vores land - det budskab vil vi gerne gentage, siger Sara Olsvig.

- Samtidig ser vi fortsat ekstremt høje tal for overgreb og vold mod kvinder. Der skal markante initiativer til at bekæmpe denne diskrimination - ikke mindst skal der holdningsændringer til i hele samfundet, slutter Sara Olsvig.

God kampdag mandag, lyder det fra formanden for Rådet for Menneskerettigheder.