Fiskeriudvalget: Ingen tillid til Naalakkersuisoq
Fiskeri- Fangst og Landbrugsudvalget har efter de holdt møde fredag meddelt at de ikke længere har tillid til Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Opdateret med en udtalelse fra Inatsisartut’s udvalg for fiskeri, fangst og landbrug kl. 18:21
Inatsisartut’s udvalg for fiskeri, fangst og landbrug har ikke længere tillid til Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, Nikkulaat Jeremiassen (S).
Det meddeler udvalget i en kort pressemeddelelse fredag eftermiddag.
Udvalgets formand, Henrik Fleischer (S) siger overfor Sermitsiaq.AG at han ikke kan komme med yderligere kommentarer.
- Som der står i meddelelsen, så har udvalget ikke længere tillid til Nikkulaat Jeremiassen fortsætter som naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, siger han.
Konsekvensen
Når selv udvalget ikke længere har tillid til Naalakkersuisoq, så tyder det på at Naalakkersuisoq’s dage i regeringen er talte. Men det skal Inatsisartut bestemme, mener formanden for udvalget.
- Den nærmeste fremtid må vise, om der kommer en mistillidsvotum i Inatsisartut. Vi fra udvalget kan ikke bestemme, hvad resten af Inatsisartut gør, det må de selv bestemme. Vi kan kun sige at Naalakkersuisoq ikke har vores tillid, siger Henrik Fleischer.
Nikkulaat Jeremiassen har den seneste tid fremkommet med modstridende oplysninger vedrørende overudnyttelse eller bæredygtighed i dele af hellefiskeriet.
Nikkulaat Jeremiassen har sidenhen givet en berigtigelse om den vedrørende artikel.
- Udvalget må dog konstatere, at berigtigelsen rejser flere spørgsmål
end den besvarer, og at uklarheder og selvmodsigelser fortsat består, skriver udvalget i en pressemeddelelse.
Derfor vælger udvalget nu at erklære, at de ikke har tillid til naalakkersuisoq længere.
- Udvalget havde håbet, at Naalakkersuisoq ville indse alvoren bag den rejste kritik, og gøre sit yderste for at bevare udvalgets tillid. Det er ikke sket, skriver udvalget.
Nikkulaat Jeremiassen har overfor Sermitsiaq.AG meddelt, at han ikke vil kommentere sagen nu.