Finanslov: Politikere overhørte advarsel

Corona-krisen har sendt reje-priserne ud i et prisfald, der ifølge eksportører, som avisen Sermitsiaq har talt med, løber op i 20 til 30 procent. Det vil slå et dybt indtægtshul i forhold til Finansloven 2020.

- Et fald i fiskepriserne på 20 pct. vil direkte reducere de offentlige indtægter med 232 mio. kr. Ressourceafgifterne vil falde med 113 mio. kr. (ca. 27 pct. i forhold til det aktuelle provenu), A-skatterne med 92 mio. kr. og selskabsskatterne med 27 mio. kr., fastslog Økonomisk Råd i sin årsrapport tilbage i september 2019.

Forsigtighedsprincip

Beregningen fik Økonomisk Råd til at anbefale, at finansloven blev mere uafhængig af store udsving i fiskepriserne, men konstaterede dengang i forhold til det budget for Finanslov 2020, som var fremlagt:

- Forslaget til finanslov for 2020 lever ikke op til et sådant forsigtighedsprincip. Der budgetteres med indtægter fra ressourceafgifter på 399 mio. kr. eller kun lidt mindre end det meget høje provenu på 425 mio.kr. opnået i 2018. Samtidigt budgetteres der blot med et beskedent overskud på 6 mio. kr. på Drifts- og Anlægsbudgettet, skrev Økonomisk Råd, hvis pointe var, at man i gode tider med høje priser skulle lægge penge til side til de dårlige tider, hvilket corona-krisen må siges at være.

Rejer vejer tungest

Finansdepartementet fastslog dengang over for Sermitsiaq.AG, at man har anlagt en ”forsigtig tilgang til budgettering af rejeafgiften i 2020, og indtægterne til Landskassen forventes at være på et realistisk niveau”.

Det er endnu for tidligt at sige så tidligt på året, hvor mange millioner Landskassen vil miste i forhold til reje- og fiskepriserne, da prisfaldene er forskellige fra art til art, og priserne kan nå at rette sig i løbet af året. Uomtvisteligt er det imidlertid, at rejerne udgør den største indtægtskilde for Landskassen, når det gælder provenuet fra fiskerirelaterede afgifter.

Økonomisk Råd og Vittus uenige om forsigtighedsprincip