Erik Jensen i forsvar for hævede fragtpriser: RAL's indtjening var presset
Det var et politisk ønske, at eksporterhvervet måtte betale regningen for, at økonomien i Royal Arctic Line fortsat hænger sammen. Alternativt ville en prisstigning have ramt hele befolkningen, lyder det fra naalakkersuisoq Erik Jensen (S). Han oplyser, at rederiet var i fare for ikke at kunne overholde krav i selskabets låneaftaler.
Det medførte særdeles hård kritik fra fiskerierhvervet, da Royal Arctic Line (RAL) i slutningen af januar med kort varsel hævede fragtraterne på eksporten med 32 procent.
Udmeldingen fra det selvstyreejede rederi fik politikeren Jens-Frederik Nielsen (D) til at sende en stribe kritiske spørgsmål til Naalakkersuisut.
I svarene understreger naalakkersuisoq for infrastruktur, Erik Jensen (S), at der lå et politisk ønske bagved den måde, som fragtraterne steg, hvor eksportvirksomhederne må betale hele regningen, og det nordgående gods blev friholdt for prisstigninger.
Naalakkersuisoq oplyser, at RAL's indtjening var under pres, og at der var fare for at bryde krav i selskabets låneaftaler, hvilket kunne føre til genforhandling af disse aftaler. Det kunne efterlade RAL med en højere rente på lånene, lyder vurderingen.
Ville mindske forskellen i fragtrater
Derfor var der brug for at øge indtjeningen i selskabet og samtidig et ønske om, at forskellen på fragtpriserne på nord- og sydgående gods ikke blev endnu større.
- Der er et politisk ønske om at mindske uligheden mellem priserne på den syd- og nordgående trafik, da det i et alternativt scenarie ville have været uhensigtsmæssigt, hvis det var den nordgående fragt, der skulle blive endnu dyrere, og dermed øge prisforskellen til et mere ulige punkt, skriver Erik Jensen i svaret til Jens-Frederik Nielsen (D).
Naalakkersuisoq skriver videre, at en prisstigning på den nordgående fragt ville have ramt hele befolkningen i form af prisstigninger.
En del af kritikken fra fiskerierhvervet er blandt andet kommet fra Royal Greenland, hvor konstitueret direktør Nils Kinnerup kritiserede skarpt, at prisstigningen ville gå ud over grønlandske produkters konkurrenceevne og i sidste ende kan regningen ende hos fiskerne, fordi Royal Greenland kan blive tvunget til at sænke indhandlingspriser.
Anerkender at det går ud over konkurrenceevnen
Erik Jensen anerkender, at manøvren vil gå ud over konkurrenceevnen, men ifølge Erik Jensen opererer erhvervet stadig under meget favorable vilkår:
- Jævnfør eksportpriserne før prisstigningen, opererede eksporterhvervene under meget favorable vilkår, en såkaldt rabatordning. Eksporterhvervene opererer efter prisstigninen fortsat under meget favorable vilkår, lyder svaret fra Erik Jensen.
Flere store rejerederier ser dog markant anderledes på situationen og ønsker Royal Arctic Lines monopol på fragten brudt, så de selv kan stå for eksporten.
RAL har også en række canadiske fiskerivirksomheder blandt sine kunder. De har hidtil fået fragtet omkring 500 containere med RAL, og de canadiske virksomheder står til en prisstigning på fire millioner kroner.
RAL svarer igen på canada-kritik
Det har fået dem til at melde ud, at de vil revurdere, om de fortsat vil losse i Grønland og benytte RAL.
Til den kritik lyder det fra RAL, at det er op til de canadiske virksomheder at vurdere, men RAL forventer stadig at være konkurrencedygtig:
- Dette er en forretningsmæssig overvejelse, der skal sammenholdes med distancen til en alternativ indhandlingshavn (eks. St. John’s, der ligger over 900 sømil fra Nuuk), tiden brugt på transport (3-4 dage fra Nuuk til eks. St. John’s og dermed mistede fiskedage), samt omkostninger til brændstof og endelig omkostningerne ved fragt fra eksempelvis Saint John’s, skriver RAL i en pressemeddelelse.
RAL skriver videre:
- Alternativet til at rabatten til eksporten reguleres igen er, at de grønlandske forbrugere skal betale for at canadiske fartøjer kan lande deres fangst i Grønland og fragte disse billigt videre til deres destination.