Hemmelig mission

USA ledte efter uran i Grønland under Anden Verdenskrig

Den danske gesandt i Washington gav i 1944 amerikanerne tilladelse til en hemmelig ekspedition uden at vide, at formålet var med at lede efter uran

Eftersøgningen efter uran går helt tilbage til Anden Verdenskrig
Offentliggjort

Det er velkendt, at danske geologer siden Anden Verdenskrig har kortlagt indholdet af uran og andre interessante grundstoffer og mineraler i Grønlands undergrund. At amerikanerne allerede var i gang med dette under Anden Verdenskrig beskrives nu i en bog af videnskabshistorikerne Henrik Knudsen og Henry Nielsen.

Det skriver Ingeniøren.dk, der i øjeblikket bringer en række temaartikler om den grønlandske uran i forbindelse med en kommende debat om Grønlands ret til at eksportere det radioaktive materiale.

Læs: Danmark og Grønland enes om uran-eksport

Uafhængig
Historien begynder med Danmarks besættelse 9. april 1940. Den danske gesandt i Washington Henrik Kauffmann erklærede sig umiddelbart efter som ‘uafhængig gesandt’ og arbejdede i den følgende tid aktivt for, at Danmark skulle have det bedste mulige forhold til USA, som Kauffmann vurderede ville få stor magt efter krigens afslutning.

Læs: Tavshed om uran-afstemning

Dækhistorie
På etårsdagen for besættelsen indgik han en aftale med USA, der gav amerikanerne fuld adgang til den danske koloni. Og i 1944 henvendte Union Mines Development Corporation sig med en dækhistorie om at søge efter mineraler, men hvor det reelle formål var at lede efter uran. Det radioaktive stof skulle bruges til atombomber, som USA allerede var ved at udvikle.

Læs: IA Kujalleq rejser kraftig uran-kritik af Wæver

Powered by Labrador CMS