Striden om Grønlands uran ruller videre

Udsigten fra toppen af Kvanefjeldet i det sydlige Grønland er betagende. 6-7 kilometer borte løber snoede vandløb i et solglimtende delta ud i fjorden nær byen Narsaq med omkring 1200 indbyggere.

Det fredfyldte landskab har i årevis været genstand for den mest ophedede debat i Grønland i nyere tid. Klippen under os gemmer betydelige forekomster af uran - brændstoffet i atomreaktorer og råstoffet til kernevåben.

Læs: GME blokerer aktindsigt i VVM-miljøvurdering

Sjældne jordarter
Undergrunden rummer endnu større mængder af såkaldt sjældne jordarter. De er knapt så sjældne, som navnet antyder, og er i virkeligheden metaller, der bruges i en række elektronikprodukter - mobiltelefoner, vindmøller, elbiler og medicinsk udstyr. Desuden er her zink og fluor.

En gruppe danske journalister bliver vist rundt af Ib Laursen, driftsdirektør for det australsk-kinesiske mineselskab GME, Greenland Minerals and Energy A/S.

Selskabets planer om at åbne en mine i Kvanefjeldet for at udvinde uran og sjældne jordarter har spaltet både lokalsamfundet og det grønlandske parlament (Inatsisartut) i Nuuk på tværs i bitter strid. Ib Laursen kan godt forstå modstanden, men fordelene er i overtal, mener han.

Læs: IA foreslår: Ingen uranudvinding tæt på byerne

Kan blive den næststørste
- Grønland kan blive verdens næststørste producent af sjældne jordarter i 2020. Udbyttet for Grønlands statskasse kan blive 500 millioner kroner om året i selskabsskatter. Vi forventer at ansætte 800 medarbejdere, hvoraf 300 kan blive lokale, og de lokale fåreholdere og fiskere kan afsætte deres produkter til de ansatte i minen, siger han.

Ib Laursen er ærgerlig over udtrykket "uranmine", der fylder debatten, for uranen udgør kun 9 procent, mens sjældne jordarter tegner sig for resten af økonomien i projektet. Kvanefjeldet har ifølge forundersøgelser værdifuld malm nok til mere end 37 år.

Læs: Den nye koalition udskyder uran-beslutning

Naalakkersuisut er uenige
Det australske mineselskab har allerede brugt næsten en halv milliard kroner på "Projekt Kvanefjeld". Ikke desto mindre solgte GME for nylig en ottendedel af aktierne til det kinesiske råstofselskab Shenghe Resources i Shanghai for blot 23,5 millioner kroner. Kinas indtræden på scenen i Grønland har vakt bekymring mange steder.

Og den netop tiltrådte ny regeringskoalition i Nuuk, bestående af Siumut, det venstreorienterede IA (Inuit Ataqatigiit) og det lille Partii Naleraq, har ikke bragt afklaring om projektet.

Siumut er for, mens IA og Partii Naleraq er imod. Partierne er ifølge regeringsgrundlaget enige om at være uenige og tager først stilling, når der kommer en konkret ansøgning om at udvinde uran.

Læs: Jess G. Berthelsen jubler over kinesere

Ansøgning afleveres snart
Trods den store usikkerhed om projektet fortsætter GME processen.

- Vi venter inden årets udgang at aflevere en ansøgning om at gå i gang. Efter en høringsperiode begynder man så at lave en hvidbog, siger Ib Laursen.
På et møde med lokale kræfter i Narsaq bliver der udtrykt heftig kritik af GME's planer.

Mange beboere er bekymrede for radioaktiv forurening af drikkevandet, for fåreholdernes fremtid, for brud på den dæmning, der skal holde på en del af mineaffaldet, for deres kultur og traditioner - og for, at minen vil kvæle Narsaq som by.

Læs: Blogger: Kinesisk mineselskab tæt forbundet med staten

Dobbeltmoralsk
Hertil kommer mistro til løftet om de mange lokale job i et område, der ellers skriger på vækst og arbejdspladser, mistillid til myndighedernes miljøundersøgelser og klager over manglende information.

- Og det er dobbeltmoralsk af den danske regering, at man vil tillade salg af uran, når man selv siger nej til atomkraft, mener en kvinde.

Grønlands tidligere regerings ønske om at eksportere uran vakte betydeligt hovedbrud på Christiansborg.

Danmark overgav i 2009 Grønland retten til at bestemme over egen undergrund. Men samtidig ønsker Danmark at begrænse spredningen af uran, ikke mindst til nationer eller købere, der kan mistænkes for at ville berige uranen og bruge den til atomvåben.

Læs: IA erkender: Nyt uran-forslag kan udløse kæmperegning

Skal ikke være kræsne
I januar 2017 endte striden med et kompromis: Grønland må sælge uran, men Danmark har vetoret over, hvem den må sælges til.

Jess G. Berthelsen, formand gennem 26 år for Grønlands magtfulde fagforbund SIK, er ubetinget tilhænger af mineprojektet.

- Hvis man ser på erhvervslivet i Sydgrønland, så rejser folk, fordi der ikke er arbejde. Vi har kun to fabrikker i Nanortalik og Qaqortoq, hvor man indhandler torsk. Og så er der et fåreslagteri i Narsaq, hvor der arbejder 60 i højsæsonen. Der er nødt til at ske noget, hvis man ikke skal satse 100 procent på turisme. Vi kan ikke være så kræsne, siger Jess G. Berthelsen til Ritzau.

Han deler ikke den utryghed ved projektet, som mange giver udtryk for.

S: Vi skal have miner
- Der er stråling i Narsaq, uanset om man bryder uranen eller ej. Vi har talt med Risø og været på rejse til Canada for at besøge uranminer og høre om, hvordan man beskytter folk, siger Jess G. Berthelsen.

Om den omstridte kinesiske indflydelse på minen siger han:

- Der er stort røre om, at kineserne investerer i Kvanefjeldet. Men de ejer jo i dag det halve af USA og andre steder i verden.

På samme linje er Simon Simonsen (Siumut), 1. viceborgmester i Grønlands sydlige kommune Kujalleq, som Narsaq er en del af.

- Hvis vi skal have vendt de seneste 10 års tilbagegang, skal vi have miner, siger han.

Læs: GE efterlyser hurtigere sagsbehandling

/ritzau/