råstoffer

GE efterlyser hurtigere sagsbehandling

- Grønland har behov for at vise potentielle investorer, at vi er et attraktivt land at investere i, mener brancheudvalg

Greenland Minerals and Energy i gang med undersøgelser på Kvanefjeldet
Offentliggjort

Sydgrønland affolkes, og erhvervsmulighederne bliver færre og færre.

Sådan ser bundlinjen ud for regionen, der igennem flere år har været ramt af økonomisk tilbagegang, understreger Grønlands Erhverv.

Tanbreez får afslag på mineansøgning

Bærende søjle
Organisationens brancheudvalg for råstoffer og entreprenører gæstede for kort tid siden området. Og udvalget er ikke i tvivl om, at udvinding af råstoffer kan blive en bærende søjle for erhvervsudviklingen.

Ikke mindst virkeliggørelsen af de to mineprojekter på Kvanefjeld og Kringlerne vil betyde økonomisk vækst i regionen, påpeger udvalget.

Læs: Derfor laver Sermitsiaq uranpanel

Hurtigere sagbehandling
Og et vigtigt omdrejningspunkt er i denne sammenhæng en hurtig og effektiv sagsbehandling fra Selvstyrets side, mener brancheudvalget.

Attraktivt
- Grønland har behov for at vise potentielle investorer i mineralindustrien, at vi er et attraktivt land at investere i. Det er derfor vigtigt, at ansøgningsprocessen for at opnå udnyttelsestilladelse bliver mere gennemskuelig og kortere, så investorerne kan se en klar tidslinje og transparent proces for at opnå de nødvendige og tilstrækkelige tilladelser, påpeger næstformand i GE og udvalgsformand Martin Sandy Shalmi i en pressemeddelelse.

Udvalget opfordrer af samme årsag Naalakkersuisut til at sikre en hurtigere sagsbehandling af mineralprojekter – men selvfølgelig miljø- og samfundsøkonomisk ansvarligt.

Læs: Greg Barnes: Lad os nu komme i gang

Powered by Labrador CMS