SAS bekræfter ny rute til Nuuk

Fra 27. juni 2025 tilbyder SAS flyvninger fra København til Nuuk.

SAS vender tilbage til Grønland efter mange års fravær.
Offentliggjort

I midten af september slap det ud, at SAS ville åbne en direkte rute fra København til Nuuk i sommeren 2025.

På daværende tidspunkt ville flyselskabet ikke officielt bekræfte oplysningen, men bekræftelsen er nu kommet fra selskabet i en pressemeddelelse onsdag.

Her fremgår det, at SAS vil flyve tre ugentlige afgange i sommersæsonen:

De forventede flytider.

Direktør i SAS Anko van der Werff udtaler, at den nye rute skal imødekomme en stigende efterspørgsel:

- Vi er begejstrede for at forbedre forbindelsen mellem Grønland, Skandinavien og destinationer over hele verden gennem vores SkyTeam-alliance, udtaler den administrerende direktør og fortsætter:

- Denne nye rute imødekommer den stigende efterspørgsel efter unikke, eventyrlige rejseoplevelser, samtidig med at den styrker Københavns position som et centralt knudepunkt for skandinaviske forbindelser over hele verden.

Ifølge SAS afventer ruten myndighedernes godkendelse.

Powered by Labrador CMS