SAS vil
begynde at flyve til Nuuk. Det oplyser mediet InsideFlyer i en artikel tirsdag.
I følge mediet kom den administrerende direktør i
SAS, Anko van der Werrf, med oplysningen på en konference arrangeret af
flyselskabet om fremtiden, efter at SAS er trådt ud af Star Alliance og ind i
luftfartsalliancen SkyTeam.
SAS vil
begynde at flyve til Nuuk. Det oplyser mediet InsideFlyer i en artikel tirsdag.
I følge mediet kom den administrerende direktør i
SAS, Anko van der Werrf, med oplysningen på en konference arrangeret af
flyselskabet om fremtiden, efter at SAS er trådt ud af Star Alliance og ind i
luftfartsalliancen SkyTeam.
"SkyTeamvil være den første alliance med
ruter til Grønland. Det er SAS, som vil begynde at flyve til Nuuk," hedder
det i InsideFlyer.
Vil ikke afvise
SAS ønsker ikke at bekræfte oplysningerne over
for Sermitsiaq.AG, men afviser ikke forlydendet.
- Vi kan desværre ikke give mere information nu,
eftersom det ikke er officielt meldt ud. Når der kommer noget at kommunikere,
vil vi udsende en pressemeddelelse, skriver pressevagten i SAS til
Sermitsiaq.AG.
Artiklen i InsideFlyer er blevet delt mange gange
på blandt andet Facebook det seneste døgn. Mange husker fortsat tiden før 1998,
hvor SAS var alene på ruten København-Kangerlussuaq.
Pioner i Grønland
Efter nogle år med konkurrence mellem SAS og Air
Greenland opgav det skandinaviske flyselskab ruten til Grønland i forbindelse
med en sparerunde i 2002.
SAS landede første gang i Kangerlussuaq i 1954,
da selskabet åbnede ruten København-Søndre Strømfjord-Winnipeg-Los Angeles. Det
var en pionerbedrift, som SAS blev verdenskendt for.
SAS var i mange år et førende medlem af Star
Alliance, men er netop trådt ud af alliancen i forbindelse med selskabets
rekonstruktion, efter at have søgt konkursbeskyttelse i USA. SAS er nu medlem
af SkyTeam-netværket, som tæller store flyselskaber som Air France, KLM, Delta
Airlines og Virgin Atlantic.