Greenland Express Air

Sådan vil Greenland Express Air også tjene penge

Greenland Express Air vil udbyde charterflyvning for at sikre optimal udnyttelse af det Fokker 100-reservefly, selskabet råder over

Gert Brask er direktør i Greenland Express Air
Billede fra slutningen april, hvor reserveflyet, som skal chartres ud, er ved at blive klargjort. Indvendigt har flyet netop gennemgået en omfattende opdatering af kabinen, som fremstår med helt nye, komfortable lædersæder i en 2+3 konfiguration og med 35 tommer sædeafstand
Gert Brask er direktør i Greenland Express Air Greenland Express AirBillede fra slutningen april, hvor reserveflyet, som skal chartres ud, er ved at blive klargjort. Indvendigt har flyet netop gennemgået en omfattende opdatering af kabinen, som fremstår med helt nye, komfortable lædersæder i en 2+3 konfiguration og med 35 tommer sædeafstand Greenland Express AirGert Brask er direktør i Greenland Express Air Greenland Express AirBillede fra slutningen april, hvor reserveflyet, som skal chartres ud, er ved at blive klargjort. Indvendigt har flyet netop gennemgået en omfattende opdatering af kabinen, som fremstår med helt nye, komfortable lædersæder i en 2+3 konfiguration og med 35 tommer sædeafstand Greenland Express AirGert Brask er direktør i Greenland Express Air Greenland Express AirBillede fra slutningen april, hvor reserveflyet, som skal chartres ud, er ved at blive klargjort. Indvendigt har flyet netop gennemgået en omfattende opdatering af kabinen, som fremstår med helt nye, komfortable lædersæder i en 2+3 konfiguration og med 35 tommer sædeafstand Greenland Express Air
Offentliggjort

Greenland Express Air, som 2. juni indleder ruteflyvning mellem destinationer i Danmark, Grønland og Island, vil også udbyde charterflyvning.

Det sker for at sikre optimal udnyttelse af det Fokker 100-reservefly, selskabet råder over.

Læs: Greenland Express Air åbner billetsalg

- I vores leasingkontrakt med Denim Air ACMI, der står for den operationelle drift af vores nye flyruter, er der inkluderet et reservefly magen til det fly, vi benytter i rutedriften. Denne sikkerhed er nødvendig, blandt andet fordi vi ikke umiddelbart kan kontrahere erstatningsfly i tilfælde af tekniske problemer med vores eget rutefly. Der kræves nemlig en særlig arktisk godkendelse af flyet for at kunne beflyve Grønland, oplyser direktør i Greenland Express Air, Gert Brask, i en pressemeddelelse.

Læs: Greenland Express Air erhverver sit første fly

Læs: Gert Brask: Jeg forstår godt folks skepsis

Reservefly kan chartres ud
- For at kunne sikre uhindret drift på vores ruter, i tilfælde af uforudsete tekniske problemer, inkluderer leasingkontrakten med Denim Air ACMI derfor et reservefly af samme type og med stort set samme konfiguration. Det er dette reservefly, vi har mulighed for at chartre ud til for eksempel virksomheder eller andre flyselskaber, som pludseligt måtte have behov for et fly af denne størrelse på charterbasis, forklarer Gert Brask.

Fokker 100-flyets rækkevidde rækker til flyvninger overalt i Europa, for eksempel nonstop fra Island til Middelhav-destinationer i Grækenland, eller fra Skandinavien til destinationer i Nordafrika. Indvendigt har flyet netop gennemgået en omfattende opdatering af kabinen, som fremstår med helt nye, komfortable lædersæder i en 2+3 konfiguration og med 35 tommer sædeafstand.

Læs også: Greenland Express går i luften til juni 2014

Danmark, Grønland og Island
Greenland Express Air har leaset et Fokker 100-fly med plads til 100 passagerer af hollandske Denim Air ACMI. Flyet indsættes - efter planen - i drift den 2. juni på Greenland Express Airs ruter mellem Danmark, Grønland og Island. Destinationerne er Aalborg, København, Keflavik, Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

Greenland Express Air har leaset flyet, som er fra 1995, i tre år.

Læs alle artikler om Greenland Express Air her

Se to billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS