servicekontrakter

Protestgruppe vil have Knud Kristiansen i tale

Gruppen i Sydgrønland er alt andet end begejstret for den nye servicekontrakt på trafikområdet

Heliport, Qaqortoq, Bell-212
Air Greenlands heliport i Qaqortoq
Offentliggjort

Med et åbent brev med overskriften 'Nu er det nok! Vores tålmodighed er opbrugt!' forsøger en protestgruppe i Sydgrønland nu at få naalakkersuisoq for infrastruktur, Knud Kristiansen (A), i tale.

Læs: Wæver afviser: Vi er ikke blevet inddraget i de nye kontrakter

Lokal protest
Gruppen understreger, at den på ingen måde kan tilslutte sig den nye trafikmodel fra nytår, der betyder et øget fokus på bådsejlads, kombineret med helikopterflyvning, hvor servicekontrakten i dag fokuserer på helikoptertrafik.

Læs: Siumut klar til at se på servicekontrakter

Selv betale
En anden forandring er, at passagererne i fremtiden selv skal betale for kost og logi og i visse tilfælde også mister deres billet med Air Greenland, hvis de strander, fordi båden ikke når frem. Det skyldes, at der fra 1. januar vil være to trafikselskaber i regionen, Disko Line og Air Greenland, som ikke har forpligtelser over for modpartens passagerer.

Læs: Underskriftindsamling og demonstration mod de nye servicekontrakter

Lyver
- Naalakkersuisoq for trafik lyver, når han påstår, at vi, der bor i Sydgrønland, selv har ønsket, at passagertransporten skal være søgående. For hvem, der bor i et område, der bliver lukket til på grund af storis, og med fjordsystemer, der fryser til, kan ønske at basere sin transport på søgående transportmidler? spørger protestgruppen, der har Monica Dorph, Stine Egede og Jim Riis som talspersoner.

Gruppen forlanger desuden dokumentation for, at der findes en lokal opbakning til lokal sejlads som servicekontraktløsning.

Læs: Passagerer skal både med fly og båd

Træk tilbage
- Vi forlanger, at I trækker Jeres aftale tilbage! Vi forlanger, at I udformer en ny aftale, efter at have hørt os! Og vi forlanger en forsikring om, at den nye servicekontrakt ikke bliver ringere, end den, vi har i dag, tilføjer gruppen, der ser frem til et møde med Naalakkersuisutmedlemmet.

Læs: Knud Kristiansen åbner op for løsning for strandede passagerer

Powered by Labrador CMS