Kujalleq

Wæver afviser: Vi er ikke blevet inddraget i de nye kontrakter

Borgmester Jørgen Wæver Johansen tager til genmæle i sagen om servicekontrakterne

Jørgen Wæver Johansen, borgmester, Kommune Kujalleq
Jørgen Wæver Johansen
Offentliggjort

Borgmester Jørgen Wæver Johansen afviser i skarpe vendinger, at Kommune Kujalleq har været inddraget i processen om Selvstyrets omstridte sericekontrakter på trafikområdet.

Læs: Kommune Kujalleq dumper servicekontrakt

De nye aftaler træder i kraft ved årsskiftet og betyder et øget fokus på bådsejlads, men omvendt bliver der stadigvæk også fløjet med helikopter i sydkommunen.

Selv betale
Et andet omdrejningspunkt er, at passagererne med de nye aftaler selv skal betale for kost og logi samt i visse tilfælde mister deres billet hos Air Greenland, hvis de ikke når frem med båden i tide inden afgang.

Læs: Knud Kristiansen åbner op for løsning for strandede passagerer

Ikke inddraget
Borgmesteren har kritiseret det nye aftalesæt og blandt andet pointeret, at kommunen ikke er blevet inddraget i processen.

Her har naalakkersuisoq for infrastruktur, Knud Kristiansen (A), taget til genmæle og understreget, at kommunen netop selv har ønsket en bådløsning på møder med departementet.

Men den udlægning afviser borgmesteren.

Læs: Siumut klar til at se på servicekontrakter

Lufthavnsmøder
- Vores møder vedrørende trafik har alene været baseret på den kommende lufthavn. Jeg må understrege, at vi på intet tidspunkt har haft servicekontrakter på dagsordenen på de få møder, der har været afviklet mellem os i løbet af 2015. Vi har alene under disse møder fremført vores ønsker om en forbedring af de hidtidige servicekontrakter og gerne som tidligere i form at et tostrenet trafiksystem med både skibe og helikoptere. Intet om serviceforringelser, om selvbetaling af opholdsudgifter eller to seperate trafiksystemer, anfører Jørgen Wæver Johansen i en pressemeddelelse.

Læs: Passagerer skal både med fly og båd

Ingen indflydelse
- Vi har således ikke haft nogen form for indflydelse. Vi har ikke været inddraget i, hvilke selskaber Naalakkersuisut var i gang med at forhandle med, vi er ikke blevet informeret om rammerne og Naalakkersuisuts planer for besparelser, tilføjer han.

Powered by Labrador CMS