Grønnedal
Nyt udbud skal også fjerne Grønnedals bygninger
Det næste Grønnedal-udbud bliver - som det forrige - en samlet pakke, hvor både forurening og bygninger skal fjernes. Det oplyser forsvarsministeren
Ingen har ønsket at overtage bygningerne på den nedlagte flådestation Grønnedal i Sydgrønland.
Samme betingelser
Det næste Grønnedal-udbud bliver derfor - som det forrige - en samlet pakke, hvor både forurening og bygninger skal fjernes. Det oplyste forsvarsminister Peter Christensen (V) torsdag efter et samråd i Folketingets Forsvarsudvalg om fremtiden for Grønnedal. Det oplyser KNR.
Læs: Grønnedal-udbud er aflyst
Samråd
- På trods af, at jeg på samrådet kunne høre, at der var mange, der var interesserede i at overtage bygningerne, så har der ikke medført nogle konkrete henvendelser. Og derfor skal min opfordring jo også være til dem, der måtte have den interesse på Grønland, at de må skynde sig at gøre det konkret, for ukonkrete udsagn lægger vi jo ikke en ny strategi efter, siger forsvarsminister Peter Christiansen til KNR.
Se billeder: Gør Grønland grønnere med Grønnedal
Annulleret
Onsdag annullerede Forsvaret det igangværende udbud for oprydningen i Grønnedal. Det sker, fordi udbuddet var baseret på dansk lovgivning - men skulle have været defineret ud fra grønlandsk lovgivning.
EU's udbudsregler
Forsvarsminister Peter Christensen har desuden oplyst til KNR, at et nyt udbud for oprydningen både skal ske ud fra grønlandsk lovgivning - og EU's udbudsregler.