besøg fra Nunavut
Nunavut vil indhandle sælskind i Grønland
Canada og Grønland vil sætte ind mod EUs importforbud mod sælskind. Finn Karlsen tog imod Nunavuts premierminster
Sælskindet sælger ikke sig selv i EU, blandt andet på grund af EUs importforbud mod sælskind - og en Inuit-undtagelsen, der ikke rigtig virker efter hensigten.
Det er både Nunavut og Grønland enige om. Derfor vil de arbejde sammen om at søsætte yderligere oplysningskampagner i lande, som er uvidende om sælfangst i Grønland og Nunavut.
Læs: Japansk besøg: Havets ressourcer på dagsordenen
Se billeder: Grønland og Nunavut underskriver fælleserklæring
Det gav naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Finn Karlsen, Siumut, og Nunavuts premierminister Peter Taptuna hinanden hånd på skulle ske, da de onsdag formiddag mødtes for blandt andet at underskrive handleplan for isbjørnbestande i Grønland og i Nunavut.
- Vi blev enige om at lave fremstød over for omverdenen om, hvordan det er at være afhængig af sælskind og sæljagt, herunder at leve af dette produkt, siger Finn Karlsen.
Læs også: WTO: Inuit-undtagelsen er ulovlig
Læs også: Nu skal isbjørnene have en handleplan
Og han tilføjer, at delegationen fra Nunavut har et ønske om, at fangerne i Nunavut vil kunne indhandle deres sælskind til Great Greenland.
På mødet blev der blandt andet drøftet om Memorandum of Understanding, MOU’en, og underskrevet samarbejde om fælles isbjørne bestande mellem Grønland og Nunavut.
Det var en opfølgning af MOU mellem Grønlands Hjemmestyre og Nunavut fra år 2000, som også var en erklæring om udvidet samarbejde om bæredygtig udnyttelse af fælles isbjørnebestande.