Lokaloperatører holder igen en demonstration

Interesseorganisationen for krydstogtsturismen viser kun sympati for udefrakommende virksomheder der overtager vores mulige indtjening. Det mener en turistoperatør i Ilulissat, der igen i dag har arrangeret en demonstration i forbindelse med et skib anløber Ilulissat.

Turistoperatører fra Ilulissat og Grønland holder endnu en demonstration lørdag den 27. juli.
Offentliggjort

En demonstration i Ilulissat er planlagt til at starte klokken 13.00 lørdag.

De lokale turistoperatører har arrangeret demonstrationen.

- Vi ser ingen støtte fra krydstogtoperatørernes side. Vi føler, at det kun er udefrakommende virksomheder, der får opgaver og oplever støtte til udvikling. Vi har ikke mærket nogen form for ønske om dialog fra deres side, begrunder Lars Erik Gabrielsen, turistoperatør boende i Ilulissat, der har arrangeret en demonstration mod et krydstogtskib, der anløber til Ilulissat lørdag den 27. juli klokken 13.00.

Arrangørerne havde opfordret borgere til at deltage til demonstrationen for at vise støtte til de lokale turistoperatører, mens bådejere også sejler ud i havnen for at demonstrere fra havet.

Mødes af demonstranter

Igen i dag bliver krydstogtsturister, der går i land i Ilulissat fra et skib mødt med lokale turistoperatører, der viser deres utilfredshed over, at udenlandske virksomheder får opgaver til at servicere turisterne i Ilulissat.

Til Sermitsiaq har interesseorganisationen for krystogtsturisme, AECO, udtalt, at de ønsker grundlag for godt samarbejde og fælles udvikling til gavn for turismevirksomhederne.

Utilfredsheden over udefrakommende turistoperatører, der arbejder i Ilulissat, bliver dog ikke mindre af den grund, påpeger Lars Erik Gabrielsen:

- Vi har ikke ønske om at have gæster, der ikke viser støtte til de lokale virksomheder. Vi opfordrer til, at der gennemføres flere andre steder i landet, da vi gerne vil fremme vores budskab om, at vores lokale virksomheder bør benyttes,  siger Lars Erik Gabrielsen og fortsætter:

- Hvis interesseorganisationen vil gøre deres budskab gældende, så skal der ske drastiske ændringer i de processer, der kører i dag, siger han.

Powered by Labrador CMS