Nunaminerals-konkurs

IA: Nu risikerer vi at starte et nyt selskab op igen fra bunden af

Det ærgrer også Inuit Ataqatigiit - ligesom Partii Naleraq - at Nunaminerals er gået konkurs. - Jeg er bange for, at vores anseelse har lidt et knæk, siger formanden Sara Olsvig

Inuit Ataqatigiit-formand Sara Olsvig
Offentliggjort

(Artiklen er opdateret klokken 13.32)

Landets største oppositionsparti, Inuit Ataqatigiit, er skuffet over, at Naalakkersuisut først greb ind for at se, om de kunne hjælpe det delvis selvstyreejede mineralefterforskningsselskab Nunaminerals på et meget sent tidspunkt.

- Det er beklageligt, at Nunaminerals går konkurs. Vi har fra IA efterlyst at få at vide, om selvstyret vil få alle data fra selskabet. Det har vi ikke fået et klart svar på, så er det ærgerligt, at vi mister et mineralefterforskningsselskab, som vi er medejere af, siger partiformand Sara Olsvig.

Læs: Hans E. gætter: Der er gået politik i Nunaminerals-konkurs

Læs: Landets mest aktive efterforskningsselskab konkurs

- Hvis vi nu skal have et nyt selskab, som vi selv er medejere af, skal vi til at starte helt fra bunden, siger hun.

Sara Olsvig mener også, at landets anseelse må have lidt et knæk efter Nunaminerals' konkurs.

- Jeg er bange for, at landets anseelse endnu engang har lidt et knæk. For det drejer sig ikke om den sag, men også alle de mange fyringer i selstyret, siger Sara Olsvig.

Læs flere artikler om Nunaminerals her

Powered by Labrador CMS