Nunaminerals-konkurs
Hans E. gætter: Der er gået politik i Nunaminerals-konkurs
Det ærgrer Partii Naleraq-formand, Hans Enoksen, at Nunaminerals er gået konkurs. - Jeg gætter på, at redningsaktionen er gået i fisk på grund af politik, siger han og henviser til direktørens kritik af Siumut-styret
Det delvis selvstyreejede mineralefterforskningsselskab Nunaminerals meddelte søndag, at det vil indgive konkursbegæring, efter at selskabets bestyrelse og direktion siden den ekstraordinære generalforsamling i januar forgæves har forsøgt at finde en alternativ finansiering.
'Hver mulighed er blevet vendt i forsøget på at finde en løsning til fordel for alle selskabets aktionærer,' skriver selskabet selv i dets sidste pressemeddelelse søndag aften.
Læs: Ole Christiansen: Siumut-styret ødelagde meget
Læs: Siumut 'ærgrer' sig over angreb fra Nunaminerals-direktør
Tror der er gået politik i det
At det delvis selvstyreejede mineralefterforskningsselskab er gået konkurs ærgrer Partii Naleraq-formand, Hans Enoksen, der gætter på, at der er gået politik i redningsaktionen af det kriseramte selskab.
- Jeg gætter på, at redningsaktionen er gået i fisk på grund af politik, siger han og henviser til Nunaminerals' administrerende direktør, Ole Christiansens, kritik af Siumut-styret tilbage i februar.
Her kritiserede Ole Christiansen blandt andet Siumut for at have skræmt minebranchens investorer med royalty-ordningen.
- Samtidig har måske Naalakkersuisut ikke brudt sig om Ole Christiansen kritik og har brændt broerne over til Nunaminerals, siger Hans Enoksen, der ærgrer sig over, at Naalakkersuisut har ikke gjort mere for at undersøge mulighederne for en redningsaktion af Nunaminerals.
Læs: Landets mest aktive efterforskningsselskab konkurs
Læs også: I dag sidste udkald for efterforskningsselskab
Viden går tabt
Nunaminerals meddelte søndag i forbindelse med deres indgivelse af konkursen, at selvstyret ikke har fundet sidste redningsplanke tilbudt fra selskabet Greenland Mining Management (GMM) brugbart, hvorfor selskabet er nødsaget til at gå konkurs.
- Det er ærligt, at vi taber en hel masse viden om mineralefterforskning herhjemme, siger Hans Enoksen, og peger på, at Naalakkersuisut i samarbejde med Nunaminerals burde have undersøgt forholdene og måske give økonomisk hjælp til det kriseramte selskab.
- For vi bør have vores eget efterforskningsselskab herhjemme, hvis vi skal fungere optimalt i minebranchen i fremtiden, siger Hans Enoksen.
Og han fortsætter:
- Som Jonathan Motzfeldt (tidligere landsstyre- og Siumut-formand, red.) plejer at sige, så skal vi skal diskutere politik, men aldrig forglemme vores venskab.
Læs flere artikler om Nunaminerals her