Greenland Express Air
Greenland Express Air landet i Aalborg
Mandag er Greenland Express Air for første gang landet på dansk grund
Mandag klokken 12.20 dansk tid landede Greenland Express Air for første gang på dansk grund.
Det skete, da det leasede fly fra det hollandske flyselskab Denim Air ACM ankom til Aalborg Lufthavn.
Det bekræfter Gert Brask, CEO og grundlægger af Greenland Express Air ApS.
- Flyet er lige landet, så der er meget at se til. Jeg har ingen yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, men vi sender noget ud senere i dag, siger Gert Brask til Sermitsiaq.AG, som blandt andet ønsker at vide, hvornår den første flyvning med passagerer finder sted.
Læs: Derfor har Greenland Express Air problemer
Læs: Greenland Express Air aflyser jomfrutur
Fokker 100-fly
Greenland Express Air har indgået en treårig aftale med Denim Air ACMI om leasing af et Fokker 100-fly med plads til 100 passagerer. Flyet, der første gang blev leveret 20. december 1995 til brasilianske TAM, indsættes i drift på Greenland Express Airs ruter mellem Danmark, Grønland og Island.
Flyet er leaset på en såkaldt 'wet lease'-aftale, hvor Denim Air ACMI er ansvarlig for den operationelle drift, herunder bemanding af cockpit og kabine, som dog overtages løbende af Greenland Express Air.
SE ANDET BILLEDE: Dette billede af flyet er taget mandag, da flyet lettede fra Maastricht-Aachen Airport.
Se flere billeder i: Greenland Express Air landet i Aalborg
Læs alle artikler om Greenland Express Air her