nedskæring

Fyringer hos Tele-Post

11 medarbejdere i det offentligt ejede teleselskab bliver afskediget

Tele-Post skærer på medarbejderantallet
Offentliggjort

På grund af effektivisering skal 11 medarbejdere hos Tele-Post afskediges, mens omkring 50 andre medarbejdere flytter afdeling eller bliver berørt af ændringer i organisationen på anden måde.

Det oplyser teleselskabet i en pressemeddelelse.

- Første skridt ér taget, og det er at samle al marketing og produktudvikling i en ny afdeling, så medarbejderne i 'Erhverv' og 'Privat' kan fokusere 100 procent på salg og servicering af kunderne, siger administrerende direktør i Tele-Post, Kristian Reinert Davidsen.

Læs: Dyrere at sende breve

Billigere priser
Kristian Reinert Davidsen siger, at priserne på mobiltelefoni og internet er alt for høje.

- Det skal vi have gjort noget ved. Samtidig er det nødvendigt at skabe rum til investeringer, fremhæver han.

Læs: Tele-Post: Nyt internet er ikke nogen trussel mod søkablet

Effektivisering
Han oplyser, at teleselskaber i hele verden skærer ned på deres administration, og den øvelse er Tele-Post også i gang med.

- Vi vil fortsætte med at effektivisere driften af Tele-Post fremover, og vi har stadig brug for rigtigt mange dygtige medarbejdere, der skal være med til at skabe fremtiden, lyder det fra Kristian Reinert Davidsen.

Læs: Ny topchef endelig på plads i Tele-Post

Powered by Labrador CMS