Finansloven indeholder en dyr joker

Størrelsen af den samlede udbyttebetaling til Landskassen fra de selvstyreejede virksomheder kan være lagt alt for optimistisk set i lyset af corona-pandemien, der fortsat hærger rundt om i verden.

Af Finansloven for 2021 forventer man en samlet udbyttebetaling fra Selvstyrets aktieselskaber på 170,4 millioner kroner. Det er 35 millioner kroner mere, end hvad Landskassen fik ind på denne post i 2020, og som baserede sig på regnskaber fra 2019 – en tid uden corona.

Afdelingschef i Bestyrelsessekretariatet Lars Balslev forklarer, at forventningen til udbyttebetaling, som afspejles i indeværende års finanslov, baserer sig på de estimater, der blev foretaget tilbage i juli/august, efter at de fleste generalforsamlinger var gennemført.

Spænding om møderække

- Jeg imødeser med spænding en møderække, som jeg skal have med aktieselskaberne i den kommende tid, siger Lars Balslev, der påpeger den helt særlige situation, som er gældende for blandt andet Royal Greenland.

At udbyttebetalingen faldt med 35 millioner kroner sidste år skyldes, at Royal Greenland slap for at betale 60 millioner kroner, så deres kapitalberedskab ikke blev udfordret af corona-krisen, der poppede op før generalforsamlingen blev gennemført.

Omvendt kunne Tele Greenland spytte 25 millioner kroner ekstra i kassen, da selskabet godt kunne se, at krisen kradsede, hvilket resulterede i et samlet ”tab” på 35 millioner kroner i forhold til budgettet i Finansloven for 2020.

Fokus på Royal Greenland

- Jeg er naturligvis især spændt på, hvad Royal Greenland kan fortælle om deres muligheder for at betale udbytte i år, baseret på 2020-året. Corona-pandemien er jo bare fortsat, og fiskerierhvervet oplever faldende priser på fisk og skaldyr, siger Lars Balslev.

Royal Greenlands direktør Mikael Thinghuus har tidligere i et interview med Sermitsiaq.AG oplyst, at hans forventning om mere normale tilstande, først vil stabilisere sig i andet halvår i år, som konsekvens af vaccine-udrulningen.

Det vigtige marked Kina er desuden udfordret, da kinesiske restriktioner har medført en nedlukning for import af skalrejser, hvilket gør rigtig ondt på økonomien i Royal Greenland, skriver avisen.

Læs også: Thinghuus: 2020 var et skrækkeligt år

Som eneaktionær kan Selvstyret bede de forskellige aktieselskaber om at levere flere penge til Landskassen. Men det skal også harmonere forretningsmæssigt, så de enkelte selskabers kapitalberedskab ikke bliver udfordret for meget. Desuden har eksempelvis Royal Arctic Line igennem de senere år opereret med en større og større gældspost for at kunne finansiere nye skibe.

Udbyttebetalingen

I 2020 betalte følgende aktieselskaber udbytte:

• Royal Arctic Line A/S: 2,8 mio. kr.
• Tele Greenland A/S: 112,6 mio. kr.
• KNI A/S: 20 mio. kr.
• Resten: 0 kr.

Finansdepartementet oplyser, at de 20 millioner kroner fra KNI A/S endnu ikke er indbetalt, men beløbets størrelse er besluttet på generalforsamlingen tilbage i efteråret. KNI A/S har i modsætning til de øvrige selskaber et forskudt regnskabsår, der ikke følger kalenderåret.