Disko Line: Teknik og dårligt vejr er årsag til problemerne

- Disko Line arbejder altid på at få passagererne frem til deres destinationer, hurtigt og sikkert, lyder meldingen fra selskabet.

Disko Line, Najaaraq Ittuk
Arkiv
Offentliggjort

Det er teknik og dårligt vejr, der er årsagen til en del af de problemer med transporten i Diskobugten.

Efter de seneste dages kritik tager Disko Line nu til genmæle.

- Vi fra Disko Line føler, at vi er nødt til at gøre opmærksomme på, at vi pr. 26/1-19 og 13 dage frem har været ramt af teknik på vores Bell212 helikopter - som desværre har medført en række aflysninger og forsinkelser, skriver selskabets direktør Noëlle Simoud i en pressemeddelelse.

- I perioden, hvor der var teknik på Bell212 helikopteren, som kan tage 9 passagerer med, samt fragt og post – har vi bl.a. pga. dårligt vejrforhold desværre kun kunnet beflyve 5 af dagene i den periode. Det har været Disko Lines største prioritet at få passagererne frem til deres destinationer, og derefter post og fragt – denne prioritering er ligeledes også beskrevet i servicekontrakten. I perioden, hvor vi desværre ikke har vores Bell212 helikopter grundet teknik, har vi haft 2x AS350 helikoptere, hvor hver helikopter kan medtage 4 passagerer, og desværre er der ikke meget plads til post og fragt på disse helikoptere.

Vejr og mørketid

- Disko Line gør alt for, at vi på nuværende tidspunkt kan få fragtet post og fragt til de pågældende byer og bygder. Dette er desværre ikke en nem opgave, da der samtidig også er irregularitet grundet vejret. Vi har i det omfang, vi kan sætte ekstra ruter op, sat ekstra ruter op, udelukkende til post og fragt – og vi regner med, at de sidste vil blive fragtet på søndag. Vejret, mørketidsbegrænsninger og pilottimer er noget vi også skal tage med i vores planlægning – mørketidsbegrænsninger har især skabt sine begrænsninger for november, december og januar.

- Vi har i sidste uge medtaget post og fragt til Qasigiannguit, da is brydningen havde muliggjort, at vi kunne sejle ind til Qasigiannguit. Det samme har vi selvfølgelig undersøgt til de andre destinationer, men det har ikke været muligt grundet isen – og derfor har vi prioriteret at indsætte ekstra flyvninger, for at kunne få fragten frem hurtigst muligt – uden at rykke på de planlagte ruter, der i forvejen var sat op.

Klar til at hjælpe sundhedsvæsen

- Det har før været tilfældet, at sundhedsvæsenet ved operationer m.m., hvor de skal bruge noget udstyr, at de har kontaktet os, for at få tingene bragt hurtige – ved prioritering – og vi er altid klar til at servicere sundhedsvæsenet efter de har kontaktet os, med deres haste medicin m.m., i det omfang, at det er muligt for os at beflyve destinationerne.

- Der bliver ligeledes nævnt, at det i sommerperioden næsten er umuligt at rejse med Disko Line. Befolkningen og turisterne har de samme muligheder for at købe billetter hos Disko Line. Alle vores pladser er åbne for køb, enten via vores hjemmeside, via vores kontorer eller igennem de forskellige rejsebureauer. Og i sommerperioden, da det ofte er dér, hvor Disko line kan indsætte flere ruter med båd, gør vi gerne dette, hvis der er udsolgt i den nærværende periode eller at der er arrangementer der gør, at der er brug for ekstra afgange indenfor en given periode.

- Der er ingen borgere der bliver glemt. Disko Line arbejder altid på at få passagererne frem til deres destinationer, hurtigt og sikkert. Og efter teknik/vejr forsinkelser – sørger vi også altid for, hurtigt at få passagerer og derefter post/fragt frem til de pågældende byer/bygder.

- Disko Line vil dertil også gerne nævne, at vi aldrig aflyser en helikopterafgang uden grund. Teknik eller vejrforhold gør, at piloterne på baggrund af sikkerheden vælger ikke at kunne beflyve den/de afgange det måtte vedrøre.

Powered by Labrador CMS