Direktør: OK, at alle kender min aflønning
Administrerende direktør for Tele-Post Kristian Reinert Davidsen finder det mere end naturligt, at de lønmæssige detaljer om hans ansættelsesforhold er offentligt tilgængelige.
Kristian Reinert Davidsen er ansat af en bestyrelse, som har valgt i den mindste detalje at oplyse om direktørens lønforhold. Og det har han det godt med, viser det sig.
- Jeg har intet imod, at mine lønforhold er til offentlig beskuelse, siger Kristian Reinert Davidsen, der i 2017-regnskabet står opført til at have modtaget knap 3,4 millioner kroner og dermed indtager tredjepladsen over de mest vellønnede personer blandt de selvstyreejede virksomheder. Han overgås kun af CEO-kollegerne i Royal Greenland A/S og KNI A/S.
Særlig forpligtelse
- I min optik bør der være et særligt krav om, at man i detaljer oplyser om direktionens lønforhold, specielt når der er tale om et selvstyreejet selskab, som jo i sagens natur er ejet af alle grønlændere, forklarer Kristian Reinert Davidsen til Sermitsiaq.AG.
Han mener, at det er den eneste måde at undgå myter og rygtedannelser i samfundet.
Ud over lønforholdene er færingens opsigelses- og fratrædelsesbestemmelser også beskrevet.
Skærende kontrast
Intet holdes skjult under gulvtæppet, hvilket står i skærende kontrast til et langt mindre selvstyreejet selskab: Sikuki Nuuk Harbour.
I det seneste regnskab er direktionens løn ikke oplyst. Direktionen består af en person: administrerende direktør John Rasmussen. Det eneste en note vil løfte sløret for er følgende udmelding:
- Direktionens ansættelsesaftale indeholder ingen bonusaftaler eller andre særlige godtgørelser. Bestyrelsen vurderer, at direktionens aflønning og øvrige ansættelsesforhold er i tråd med markedet.
Læs hele sagen:
-
Hvem scorer mest i løn?
-
Kina akissarsiaqqortunerua
-
Bestyrelser vender ryggen til anbefalinger om god selskabsledelse
-
Ingerlatseqatigiiffinnik aqutsilluarnissamut najoqqutassiat siulersuisunit naammassineqanngitsut
-
Forskellige forklaringer på at holde lønforhold skjult
-
Akissarsiat isertuunneqarnerannut nassuiaatit assigiinngitsut
-
Databeskyttelseslov forhindrer ikke åbenhed
-
Paasissutissanik katersinermut inatsit ammanerusumik ingerlatsinissamut akornutaanngilaq
-
Taamaammat isertuussaqanngilagut
-
Derfor holder vi intet skjult