GME
Aktionærer godkender kinesisk opkøb af GME-aktier
Shenghes opkøb af 12,5 procent af aktierne i GME er nu endelig godkendt
Aktionærerne af Greenland Minerals and Energy har godkendt salget af 12,5 procent af aktierne til kinesiske Shenghe. Det fremgår af den australske netside Proactive Investors.
Dermed er den kinesiske investering nu endelig godkendt, da nu både generalforsamlingen og de australske myndigheder har godkendt den.
LÆS: Kinesisk selskab skyder millioner i uranmineprojektet
Købsanbefaling
Godkendelsen ført til en købsanbefaling fra det australske mæglerfirma RM Research. Anbefalingen til deres mere risikovillige kunder er, at de køber aktierne ind til kurs 0,23, hvilket er et pænt stykke over den nuværende kurs.
Baggrunden for anbefalingen er dels, at GME med Shenghe har dels en stor spiller på markedet for sjældne jordarter i ryggen. Derudover vurderer RM Research, at ansøgningen om en udvindingstilladelse nu er rykket et skridt tættere på.
LÆS: Kinesisk overtagelse af GME kræver godkendelse
Dette sker på trods af den seneste uro om projektet på Kuanenersuit/Kvanefjeldet efter koalitionsomdannelsen, på grund af uenigheden om udvinding af uran.
LÆS: Koalitionen kan undgå uranspørgsmål
Amerikansk Investor
Senest har så også en amerikansk investor meldt sig på banen og har tilkendegivet et opkøb af GME-aktier til en værdi af 4,6 millioner dollar, fortæller Proactice Investor.
Det er det New York baserede investeringsfirma Global X Management Company, der dermed får en aktieandel på rundt regnet en tredjedel af den, som Shenghe har erhvervet.
LÆS: GMEs ansøgning trækker ud
Meddelelsen om opkøbet fra Shenghes side skabte for lidt over måned siden uro, da der var usikkerhed om, hvorvidt der indgik en option om, at Shenghe kunne købe 60 procent af aktierne på et senere tidspunkt. Der er fortsat ingen endelig afklaring på det spørgsmål.