Uran

GMEs ansøgning trækker ud

En ansøgning om en udvindingsansøgning til minen på Kuannersuit trækker ud

Offentliggjort

Den endelige ansøgning om at udvinde uran og sjældne jordarter på Kuannersuit trækker ud.

GMEs undersøgelser af miljøvirkningerne og de sociale konsekvenser lever endnu ikke op til kravene. Det fremgår af svaret på et § 37 spørgsmål, som Kalistat Lund (IA) har stillet.

- GME arbejder nu på at opdatere udkastene til redegørelserne og udføre evt. yderligere studier, står naalakkersuisoq Múte Bourp Egedes (IA) svar.

LÆS: Múte kan ende med at udstede tilladelse til GME

Skiftende uran-meldinger
De redegørelser som GME skal opdatere er undersøgelsen af virkninger på miljøet (VVM) og vurderingen af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB).

Spørgsmålet om GMEs ansøgning har fået yderligere aktualitet efter at den nye koalation trådte til og besluttede, at være enige om at være uenige om uran.

Efterfølgende har der været skiftende meldinger om, hvordan dette skulle fortolkes. Inuit Ataqatiggits formand Sara Olsvig meldte ud, at hun er parat til sige nej til projektet af politiske årsager.

LÆS: Medie: IA vil gøre alt for at stoppe GME

Hendes partikollega, naalakkersuisoq for råstoffer, Múte Bourup Egede forskrede dog om, at GMEs ansøgning vil blive behandlet efter gældende lov og retningslinjer. Og Siumuts gruppeformand Jens-Erik Kierkegaard gik så vidt som til at sige, at GME er tæt på at have er retskrav på en tilladelse, hvis de i øvrigt lever op tl loven.

LÆS: Koalitionen kan undgå uranspørgsmål

Kattelem for koalitionen
Som AG fortæller, så kan manglerne i VVM og VSB være lige præcis den kattelem, som koalitionen har brug for, for ikke at ryge i totterne på hinanden. Hvis ansøgningen ikke bliver formelt afleveret i første halvår af 2017, så bliver det nemlig svært at nå på denne side af et valg i efteråret 2018. Behandlingen af ansøgningen inklusive høringer ventes nemlig at tage over et år.

LÆS: Múte uklar om politisk nej til GME

VVM og VSB skal rettes til
Og svaret på § 37 spørgsmålet antyder, at det kan blive svært at komme i mål i løbet af det næste halve år. VVM og VSB er tydeligvis blevet sendte frem og tilbage mellem departementet og GME det seneste års tid uden at de ind til videre lever op til kravene.

- Dette skyldes, at dokumenterne først kan komme i offentlig høring, når de vurderes at have opfyldt minimumsbestemmelserne for indhold og kvalitet. Råstofmyndighederne har således siden december 2015 løbende været i dialog med GME om tilretning afVVM og VSB redegørelserne, står der i svaret til Kalistat Lund (IA).

Powered by Labrador CMS