'Ababsi' stopper i KNAPK

Biologen Bjarne ´Ababsi´ Lyberth er stoppet som direktør i fisker- og fangerorganisationen.

Bjarne Lyberth har gennem en årrække været ansat i KNAPK.
Offentliggjort

1. september sidste år tiltrådte Bjarne Lyberth - også kendt som Ababsi - som direktør for fisker- og fangerorganisationen KNAPK.

Det blev dog en kort gerning som direktør, da Bjarne Lyberth nu er stoppet som direktør i organisationen.

Det erfarer Sermitsiaq.AG.

Dermed skal KNAPK nu have en ny direktør igen.

I begyndelsen af 2021 fratrådte daværende direktør Tønnes Berthelsen.

Derefter sad Siverth Amondsen i direktørstolen som konstitueret direktør frem til at Bjarne Lyberth tiltrådte 1. september.

Før tiltrædelsen som direktør arbejdede Bjarne Lyberth en årrække som vicedirektør og biolog i KNAPK.

KNAPK ønsker fredag formiddag ikke at kommentere Sermitsiaq.AG´s oplysninger.

Powered by Labrador CMS