Ensprissystem langt dyrere end beregnet

Bemærk ny artikel om, at indtægtsnedgangen var kendt, da man indførte enssprissystemet.

Da politikerne besluttede at indføre ensprisssystemet med virkning fra 1. januar 2018 blev Nukissiorfiit kompenseret på to måder: via en servicekontraktbetaling og en rentenedsættelse på de langfristede lån til Selvstyret.

Nukissiorfiit: Ensprissystemet følger planen

Utilstrækkelig hjælp

Kompensationen fra Selvstyret er imidlertid langt fra tilstrækkelig til fuldt ud at dække nedgangen i indtægterne, fremgår det revisionsprotokollatet til Nukissiorfiits regnskab, der netop er blevet offentliggjort.

- Der skabes dermed et underskud, der vil indebære, at afskrivningerne ikke længere kan rummes inden for et nul-resultat. Dermed skal der ske en nedskrivning af anlægsaktiverne, fastslås det i revisionsprotokollatet.

1,6 milliarder kroners nedskrivning

Forsyningsselskabet har opgjort nedskrivningsbehovet til 1,6 milliarder kroner efter tilførsel af servicekontraktmidler på 72 millioner kroner.

Nukissiorfiit har en låneramme på 60 millioner kroner årligt og sammenholdt med den likviditet som selskabet skaber over driften, har man et samlet økonomisk råderum til årligt at reinvestere for cirka 150 millioner kroner.

Årets resultat for 2018 landede på plus 4,6 millioner kroner mod et underskud på knap 13 millioner kroner året før.

- Nukissiorfiit sænkede priserne på varme med 30 kr. pr. MWh pr. 1. september 2018 som følge af lavere oliepriser. For 2019 forventer Nukissiorfiit at fastholde de samme el-, vand- og varmepriser, fremgår det af ledelsberetningen, hvor det samtidig konstateres, at forbruget af el og vand ikke er steget nævneværdigt de steder, hvor el- og vandpriserne er sænket mest.

Øget forbrug i Nuuk og Ilulissat

I Ilulissat og Nuuk oplever forsyningsselskabet et større forbrug, men det tilskrives alene en højere aktivitet og vækst, idet priserne i disse byer med ensprisreformen kun blev nedjusteret ganske lidt.