Gå til hovedindhold

Endelig til debat: Hvem er grønlænder?

Tirsdag skal Inatsisartut diskutere en omstridt Naleraq-debat om, hvem der er grønlænder. Derudover har Naleraq også et punkt på, der vil pålægge Naalakkersuisut at anmode om en redegørelse fra den danske regering om den såkaldte spiralkampagne.

Gennem efterhånden flere år er en forespørgselsdebat om grønlandsk identitet blevet udsat.

Det er Naleraqs medlemmer af Inatsisartut, der står bag debatten, og tirsdag er den endelig på Inatsisartuts dagsorden.

- Ganske som Danmark har Danskere og Sverige har Svenskere, så er det op til os at definere hvem der er ”Grønlænder, skriver Naleraq som oplæg til debatten.

LÆS OGSÅ: Debat: Hvem er grønlænder?

Debatten skal altså handle om, hvem der egentlig kan kalde sig grønlænder, og partiet har formuleret sit eget forslag:

- (...) er et af dine forældre født i Grønland, og er et af deres forældre også født i Grønland så taler dette for at DU også er Grønlandsk.

Múte henviser til Forfatningskommissionen

Formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede har sendt et svar til Inatsisartut, og han bakker umiddelbart ikke op om de håndfaste kriterier, som Naleraq foreslår.

Formanden henviser blandt andet til Selvstyrekommissionen, som skrev:

”for et…folk som vort, med store ambitioner i en verden, der ændrer sig fra år til år, er det af største vigtighed at vi i vor midte kan optage ethvert menneske af god vilje, der ønsker at knytte sig til vort land.”

- Med andre ord er det ikke nemt at fastslå hvilke kriterier, der skal anvendes, når vi definerer, hvem der er grønlænder og hvad den grønlandske identitet er. Uanset dette velkommer Naalakkersuisut, borgernes holdninger under debatten, skriver Múte B. Egede.

Han henviser også til, at Forfatningskommissionen har til opgave at inddrage borgerne i Grønland i en diskussion om emnet, hvorefter det igen kan tages op i Inatsisartut i forbindelse med Forfatningskommissionens betænkning, når den engang er færdig.

Spiralkampagnen skal udredes

Udover identitetsspørgsmålet har Naleraq også et andet forslag på dagsordenen, som peger ind i en debat, der har præget medierne de seneste uger.

Partiet har nemlig stillet et beslutningsforslag, som vil pålægge Naalakkersuisut, at anmode den danske regering om at "iværksætte en udredning af de danske sundhedsmyndigheders svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland i årene omkring midten af 1960’erne til midten af 1970’erne."

Forslaget er blevet til, efter DR's afdækning af en kampagne, hvor der blev opsat flere tusinde spiraler i grønlandske kvinder. Flere af kvinderne har fortalt, at de ikke blev spurgt, og at de oplevede det som et overgreb.

LÆS OGSÅ: Professor: Grønland bør selv stå for efterforskningen af spiral-sag

- Det er en skamfuld handling, som ikke kan accepteres, skriver Naleraq i sin begrundelse for forslaget.

Naalakkersuisut oplyser i et svarnotat, at man kun kan bakke op om forslaget men kommer dog med en mindre ændring:

- (..) således undersøgelsen udvides til at omfatte alle svangerskabsforebyggende initiativer frem til overtagelsen af Sundhedsvæsenet i 1992, skriver Naalakkersuisut.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER