Gå til hovedindhold

Dom: I 14 år blev mindreårig truet til sex

En mand i slutningen af 50erne har igennem 14 år truet sig til sex med en mindreårig pige

Landsretten har kendt en mand i slutningen af 50erne skyldig i voldtægt. Igennem 14 år har han adskillige gange seksuelt krænket sin kusines datter, som boede hos ham. Overgrebene var ikke fuldbyrdet samleje, men andre seksuelle forhold, hvor manden blandt andet havde givet pigen oralsex.

Manden benyttede ikke vold i forbindelse med overgreben, men havde tidligere været voldelig over for pigen, ligesom han blev beskrevet som meget udadreagerende, hvorfor pigen var bange for manden.

I sin dom lagde Landsretten således vægt på, at overgrebene var sket med en underliggende trussel om vold, og nåede på den baggrund frem til, at der var tale om voldtægt.

LÆS OGSÅ: Tre måneders anstalt for samleje med 13-årig

- Vi er naturligvis tilfredse med, at der er sket domsfældelse i overensstemmelse med vores påstand. Derudover er det værd at bemærke, at Grønlands Landsret anerkender, at der var tale om en underliggende trussel om vold mod pigen, og der derfor skulle dømmes for voldtægt i sagen, selvom manden ikke havde været fysisk voldelig mod pigen i forbindelse med de seksuelle overgreb, siger anklager Sofie Ramsrud Goodwin i en pressemeddelelse.

Overgrebene foregik fra 2002 til 2016.

Manden blev idømt to års anstaltsanbringelse og dømt til at betale en torterstatning til pigen på 75.000 kr. Med dommen stadfæstede Grønlands Landsret dermed Qaasuitsoq Kredsrets dom, der blev afsagt i april i år.  

Sagen blev ført i Ilulissat.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER