taktisk spil
Den danske regering 'har købt en grønlænder'
Skatteminister Karsten Lauritzen taler nu i Dagbladet Holstebro/Struer åbnet om, at regeringen har købt sig til et bredere flertal ved at give formandsposten i grønlandsudvalget til Aleqa Hammond.
Formuleringen vækker nærmest minder om mørkere tider. Ikke desto mindre afspejler den formentlig den politiske virklighed i folketinget.
Har købt flertal med formandspost
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) taler med Dagbladet Hostebro/Struer om regeringens snævre flertal på kun 90 mandater, som betyder, at den kan komme i knibe, hvis kun et enkelt folketingsmedlem skifter parti.
LÆS: Aleqa Hammond er ny formand for Grønlandsudvalget
- Men vi har sikret os stemme 91 ved at købe en grønlænder, siger han til Dagbladet Holstebro/Struer.
Dermed henviser han til den handel, som regeringen før jul lavede med den partiløse Aleqa Hammond.
Handlen betyder, at hun har fået formandsposten i grønlandsudvalget.
LÆS: Socialdemokatiet: Aleqa sælger ud
Til gengæld lover hun, at hun ikke vil stemme mod regeringen i de spørgsmål som kan vælte den, de såkaldte kabinetspørgsmål.
LÆS: Aleqa afviser socialdemokratisk kritik
Håber andre ikke byder over
Karsten Lauritzen (V) vurderer dog samtidig, at der er en hvis risiko ved sådan en handel, da han mener, at kan man købes en gang, så kan man muligvis købes igen.
- Så må vi bare håbe, der ikke er nogen, der byder mere på et tidspunkt, siger han til avisen.
Aleqa Hammond (UP) har tidligere afvist, at hun har solgt ud for at få formandsposten i udvalget.
Også hendes tidligere partikammerat, Siumut-formand Kim Kielsen har tilkendegivet, at han er tilfreds med handlen.
- Det er helt på sin plads, at Aleqa Hammond er ny formand for Grønlandsudvalget, sagde partiformand Kim Kielsen på et pressemøde før jul.