Folketinget

Aleqa Hammond er ny formand for Grønlandsudvalget

Efter aftale med Venstre er Aleqa Hammond ny formand for Grønlandsudvalget i Folketinget

Aleqa Hammond, valgdag
Efter aftale med Venstre er Aleqa Hammond ny formand for Grønlandsudvalget i Folketinget
Offentliggjort

Aleqa Hammond (UP) er fra i dag ny formand for Grønlandsudvalget i Folketinget.

Det oplyser hun i en pressemeddelelse.

Hun afløser dermed Marcus Knuth (V) som formand i udvalget, efter aftale med koalitionspartiet Venstre.

Læs: Aleqa Hammond: Danmark bryder vores rettigheder

Danmark skal ikke bestemme
- Grønland skal bestemme over sin egen skæbne. Det har altid været ledetråden i mit politiske virke, og det er det, jeg til stadighed arbejder for som folketingsmedlem valgt i Grønland, skriver hun i en pressemeddelelse.

Aleqa Hammond mener ikke, at et dansk folketingsmedlem bør øve indflydelse i sager om rent grønlandske anliggender.

- Og på samme måde mener jeg ikke, at jeg som folketingsmedlem valgt i Grønland bør øve indflydelse på rent danske anliggender, herunder særligt kabinetsspørgsmål, lyder det fra Aleqa Hammond (UP).

Læs: Hammond: Jeg forventer markante forbedringer

Powered by Labrador CMS