På cykel over indlandsisen

Cykeldrengene Nicklas og Emil er ved at lægge sidste hånd på forberedelserne tilturen over indlandsisen, som de påbegynder 26. april fra Kangerlussuaq.

Cykeldrengene forbereder endnu en træningstur.
Udstyr af enhver slags er ved at blive pakket.
Aftensmad og lidt snacks til to personer i 30 dage kan være i tre tasker.
Hold kæft, vi har det godt!
De meget brede dæk med pigge er klar til turen over indlandsisen.
Aftensmad og lidt snacks til to personer i 30 dage kan være i tre tasker. Foto: Knud Fl. LarsenHold kæft, vi har det godt! Foto: Knud Fl. LarsenDe meget brede dæk med pigge er klar til turen over indlandsisen. Foto: Knud Fl. LarsenCykeldrengene forbereder endnu en træningstur. Foto: Knud Fl. LarsenUdstyr af enhver slags er ved at blive pakket. Foto: Knud Fl. LarsenAftensmad og lidt snacks til to personer i 30 dage kan være i tre tasker. Foto: Knud Fl. LarsenHold kæft, vi har det godt! Foto: Knud Fl. LarsenDe meget brede dæk med pigge er klar til turen over indlandsisen. Foto: Knud Fl. LarsenCykeldrengene forbereder endnu en træningstur. Foto: Knud Fl. LarsenUdstyr af enhver slags er ved at blive pakket. Foto: Knud Fl. LarsenAftensmad og lidt snacks til to personer i 30 dage kan være i tre tasker. Foto: Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

Vinder af DR´s Alene i Vildmarken sæson fem i 2021 efter 32 dage. Jorden rundt på cykel, hvor de to tilbagelagde 24.391 km. Arctic Circle Trail på 207 km i 2022, hvor de cyklede fra Sisimiut til Kangerlussuaq og retur til Sisimiut, er noget af det, der står på de tos CV.

Hvem er de to?

26-årige Nicklas Flenø Mikaelsen og 25-årige Emil Frammé Hansen og kendt som de to Cykeldrenge fra Fredericia. De elsker sport, og ikke mindst elsker de udfordringer. ”Hold kæft, hvor har vi det godt”, siger de mange gange til hinanden, når de er derude, hvor almindelige mennesker for længst ville have givet op. De har været bedste venner, siden de var fem år.

Mentalt stærke

Selvfølgelig er de mentalt stærke ud over det sædvanlige. Det sidste får de i den grad brug for, når de med cyklerne med de brede dæk med pigge og hver med to pulke på slæb, skal på tværs af Grønland. De har en norsk guide og en camaramand med på turen

De grønlandske aner

Nicklas´ farmor er fra Isortoq, som ligger cirka 100 km vest for Tasiilaq. Så Grønland har altid været i Nicklas’ begrebsverden.

-Grønland har altid fyldt meget, fortæller Nicklas, da vi besøger de to venner på den gamle gård i en lille landsby på Vestfyn, hvor de bor.

-Vi har trænet og trænet og atter trænet. Blandt andet har vi været i Norge. Forsøgt at vænne os til kulden ved at opholde os i en frysecontainer. Vi har været på redningskurser. Vi ved, at det kan være farligt. Vi har også trænet i, hvad vi skal gøre, hvis uheldet er ude. Vi bruger visualisering, når vi forestiller os, hvad der kan ske. Vi har altid en livline, da vi har mulighed for lægekontakt 24 timer i døgnet, fortæller de to med stor entusiasme i stemmerne.

De glæder sig helt vildt til, at de mange måneders forberedelser og tanker skal føres ud i den virkelige verden. Det bliver lige på og hårdt, når de de første dage fra Kangerlussuaq i løbet af en 2-3 dage skal have cykler, pulke og sig selv op på indlandsisen. De ved, at opstigningen bliver hård.

Turen over isen er estimeret til 30 dage. Selvfølgelig er de også spændte på, hvordan føret vil være. Der er beregnet 30 kg mad pr mand, så pulkene bliver lettere og lettere at trække i takt med, at de kommer tættere og tættere på målet. De regner med at skulle bruge 30 dage, inden de er på Østkysten i nærheden af Isortoq.

- Der hvor vandet møder Grønland, som de så poetisk udtrykker det. For selvfølgelig er det med Nicklas’ familiebaggrund der, at rejsen skal slutte. Der bliver stort gensyn med familien.

- Nicklas´ far, mor og søster, og min mor vil være ved ”målstregen”, slutter Emil vores meget spændende samtale.

Hold kæft, hvor har vi det godt, vil ganske givet blive råbt mange gange på turen.

Powered by Labrador CMS