Cyberangreb: Selvstyret fik hjælp fra efterretningstjeneste

Truslen fra cyberspionage mod blandt andet Grønland er meget høj, vurderer Center for Cybersikkerhed i Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. Både FE og PET har længe advaret mod russisk og kinesisk spionage.

Her i landet er vi efterhånden godt med, hvad angår digitaliseringen. Det gælder ikke mindst Tusass, der håndterer og ejer kritisk infrastruktur. Den danske regering udpegede i 2018 seks sektorer i Danmark som kritisk infrastruktur: Finans, sundhed, tele, søfart, transport og energi.

Siden Grønlands Selvstyre i sidste måned blev udsat for forsøg på cyberspionage, har Selvstyret ikke villet fortælle, hvem der stod bag, eller hvor hackerne har været. Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det er dog kommet frem, at der var tegn på, at hackerne ved indbruddet i Selvstyrets it-systemer, der førte til systemerne blev lagt ned, forsøgte at få indblik i dokumenter og anden data hos selvstyret.

Ifølge en velorienteret anonym kilde var det en eller flere servere i Fiskerilicenskontrollen, GFLK, der var udsat fra et hackerangreb. Men denne oplysning har Sermitsiaq ikke kunnet få bekræftet i Selvstyret.

At Grønland bliver ramt af cyberspionage falder helt i tråd med, at Center for Cybersikkerhed, CFCS, under Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i sin seneste vurdering af cybertruslen mod Danmark og dermed også Grønland, skriver at truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage er meget høj.

For at inddæmme sikkerhedsbruddet lukkede selvstyret i en periode for forbindelsen til administrationens servere ind og ud af Grønland. Siden indbruddet i selvstyrets it-systemer for knapt en måned siden har selvstyrets it-medarbejdere fået det meste af det offentlige Grønland tilbage på internettet.

Naalakkersuisuts hjemmeside, Naalakkersuisut.gl, er dog fortsat erstattet af en midlertidig hjemmeside, da den oprindelige er for usikker.

Læs hele artiklen i denne uges Sermitsiaq som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS