Gå til hovedindhold

Naalakkersuisut vil styrke forsvaret mod cyberangreb

Sidste år afviste Selvstyret, at Grønland skulle tilslutte sig Center for Cybersikkerhed under Forsvaret Efterretningstjeneste. Nu har man skiftet holdning.

Selvstyret har foretaget en regulær kovending i spørgsmålet om, hvordan man forsvarer sig mod fremmede magter og kriminelle, der opererer i cyberspace. Nu vil man gerne tilslutte sig Center for Cybersikkerhed under Forsvaret Efterretningstjeneste (FE) netsikkerhedstjeneste, og derfor foreslår Naalakkersuisut nu sendt at sætte Lov om Center for Cybersikkerhed sættes i kraft for Grønland. Forslaget er netop blevet sendt i høring.

LÆS OGSÅ: Grønland vil selv styre cyberforsvar

For under et år siden lød der helt andre toner.

- Loven vil ikke komme til at gælde for Grønland, sagde konstitueret chef for digitaliseringsstyrelsen, Tony Ditlevsdal 14. februar sidste år.

Det skete efter Sermitsiaq.AG havde sat fokus på den stigende risiko for cyberangreb på Grønland.

- Vi ønsker ikke at underordne os restriktioner fra Danmark, men ønsker et godt og tæt samarbejde, fortsatte Ditlevsdal.

Øget trussel

Men nu har piben fået en anden lyd.

- Det er Naalakkersuisuts vurdering, at en tilslutning til Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste er den bedste beskyttelse for Grønland på nuværende tidspunkt, hedder det i begrundelsen for at foreslå, at man nu alligevel vil beskyttes af Center for Cybersikkerhed.

- Med den øgede interesse for det arktiske område og Grønland er det Naalakkersuisuts vurdering, at risikoen for cyberangreb mod vores it-systemer er øget væsentligt. I Forsvarets Efterretningstjenestes rapport ”Efterretningsmæssig Risikovurdering 2019” er Arktis for første gang kommet øverst på risikolisten. Risikovurderingen beskriver stormagtsrivaliseringen i Arktis. I forhold til enkelte stormagter gennemgås deres interesse for Grønland og deres hidtidige brug af påvirkningskampagner i andre lande. Forsvarets Efterretningstjeneste har dog ikke fundet, at nogen af stormagterne har forsøgt sig med påvirkningskampagner i Danmark endnu.

Angreb koster dyrt

Og der eksempler på, hvor alvorligt angreb i cyberspace kan være.

- Nunavut i Canada er i 2019 blevet ramt af et voldsomt cyberangreb. Det samme gælder Georgien. Om det er et cyberangreb med en kriminel hensigt eller et cyberangreb fra en statslig aktør er principielt set ligegyldigt. Virkningen er den samme. Den offentlige administration bliver lammet, hedder det videre i begrundelsen for forslaget.

LÆS OGSÅ: Daglige cyberangreb mod Grønland

I 2017 blev Mærsk ramt af et globalt angreb, som endte med at koste virksomheden næsten to milliarder kroner. Blandet andet magasinet 'Wired' skriver, at virussen bag, kaldet NotPetya, var del af det russiske angreb på Ukraine, som siden utilsigtet slap løs i cyberspace og ramte andre mål.

- Naalakkersuisuts administration blev i 2015 ramt af et cyberangreb. Det lammede store dele af administrationen i op til 14 dage. Efter angrebet blev backup-politikken af it-systemerne ændret for at sikre en hurtigere genopretning af skadede data. Den ændrede backup politik har vist sin styrke, når vores it-systemer har været under angreb siden. Digitaliseringsstyrelsen kan nu isolere og gendanne skadede data, mens it-systemerne stadig benyttes af medarbejderne, hedder det videre i begrundelsen til forslaget.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER