Gå til hovedindhold

Corona: Oldboys-GM i fodbold rykket

Gårsdagens fund af endnu en person med Covid-19 får konsekvenser for Oldboys kommende GM i Narsaq. Mesterskaberne skal afholdes tre uger senere end først planlagt.

Mesterskaberne i futsal for Oldboys, som er mænd over 35 år, skal holdes tre uger senere end tidligere planlagt.

Det oplyser KAK på deres Facebookside.

 

Mesterskaberne skulle ellers holdes i uge 14, som er lige efter påske. Men mesterskaberne er i stedet rykket til slutningen af april, og er fortsat planlagt til at blive afholdt i Narsaq.

En person i Narsaq er konstateret smittet. Vedkommende har været i direkte kontakt med Det Grønlandske Patienthjem og er testet positiv ved test fem dage efter ankomst.

LÆS OGSÅ: Corona: En person er smittet i Narsaq

KAK oplyser endvidere, at Narsaqs oldboys-hold, N-85 er af Coronasekretariatet godkendt til at deltage ved mesterskaberne.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER