Gå til hovedindhold

Branche vil privatisere havnefaciliteter

50 virksomheder har holdt en workshop for at give input til Naalakkersuisuts arbejde for en ny havnelov. Det skal være lettere for private at anlægge havne, lyder det.

50 virksomheder inden for det maritime erhverv i Grønland har fået en gylden mulighed for at give input til Naalakkersuisut i deres arbejde for en ny havnelov.

Departementet for infrastruktur er i dialog med Nuuk Maritime Netværk og ønsker at få erfaringer og ønsker fra branchen, så den nye havnelov kan blive mere effektiv og bæredygtig for alle Grønlands havne.

- Vi finder det som branche meget positivt, at der er et politisk ønske fra Naalakkersuisut om at høre branchens erfaringer, samt at der generelt er et ønske om at forbedre servicen for de private virksomheder, så vi kan skabe vækst og udvikling i Grønland, siger formand for Nuuk Maritime Netværk, Cuno Jensen.

Ønsker havneanlæg

Nuuk Maritime Netværk har tidligere på året bakket op om et havneprojekt i Nuuk, der er planlagt af en privat aktør. Her mener netværket, at det skal være havnerelaterede opgaver der skal ligge i havnearealer.

LÆS OGSÅ: Havne-netværk anbefaler Nyt Land-projekt

Med den gældende havnelov bliver separate selskaber underlagt selvstyrets krav for takstopkrævning. Netværket ønsker at forenkle den proces og dermed lette adgangen til private havneanlæg til for eksempel turistaktører.

- Selvstyrets administration af havneanlæg ønskes fremadrettet fokuseret på kritisk infrastruktur, mens mindre havneaktiviteter kan håndteres med øget myndighed og selvbestemmelse for kommunerne, skriver Kommuneqarfik Sermersooq på sin hjemmeside.

Afgifter bekymrer

Nuuk Maritime Netværk er også bekymret for de stigende afgifter på krydstogtskibe, der kan presse antallet af turister. Naalakkersuisut forventer at fremlægge et lovforslag om havneafgifter denne efterårssamling for bedre at kunne regulere turismen i Grønland.

Netværket har et stærkt ønske om en mere ensartet tilgang til afgifter, så der kan skabes lige vilkår for byer som Sisimiut og Nuuk.

- Vi ser frem til den kommende havnelov, der imødekommer både nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder, siger formanden for netværket, Cuno Jensen.

Kommunalbestyrelsen i Sermersooq opretter nyt trafikråd
Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har vedtaget at oprette et trafikråd. Trafikrådet skal evaluere trafikrelaterede hændelser og koordinere med relevante myndigheder og organisationer...
Markedsforespørgsel – Majoriaq Nuuk
Majoriaq Nuuk søger en virksomhed, der vil arbejde med ledige, som er 18 år+ og ikke er aktive med at søge uddannelse eller job. Majoriaq Nuuk er interesseret i at høre fra virksomheder, der har...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER