Borgermøder: Uddannelse, jobs, boliger og indsats mod seksuelle overgreb til debat

Under et borgermøde med Folketingets Grønlandsudvalg i Tasiilaq udtrykker borgerne behov for boligbyggeri, beskæftigelse og uddannelse for unge i Tasiilaq.

et i Folketinget har været på besøg i Tasiilaq og Nuuk. Grønlandsudvalg

Folketingets Grønlandsudvalg er på udvalgsrejse hvert år eller hvert andet år, og i år valgte udvalget at tage turen til Østgrønland for at møde folk for at vide, hvilke tanker borgerne har om deres miljø og hverdag.

I Tasiilaq deltog omkring 25 borgere til et borgermøde tirsdag den 23. august. Behov for boligbyggeri, beskæftigelse og uddannelse til unge i Tasiilaq var gennemgående tema og blev drøftet under borgermødet.

Det skriver Grønlandsudvalget i en pressemeddelelse efter besøget i den østgrønlandske by.

Der blev også efterlyst flere anløb af fødevareforsyningen og mere kontrol med skibe i området omkring Tasiilaq for at overvåge, hvad de tog med sig fra området.

Rette myndigheder underrettes

Mange af de emner, som borgerne nævnte under borgermødet kan Folketinget ikke løfte. Men udvalgsformand Aaja Chemnitz forsikrede, at borgernes ønsker vil blive videregivet til rette myndigheder.

- Dialog og viden til os fra borgerne er afgørende for at udvalget kan træffe klogere beslutninger. Tasiilaq og Kuummiut er vant til mange kommer flyvende og gerne vil pådutte deres løsninger. Det er vores metode som udvalg. Vi vil gerne løfte de områder, som vi har ansvaret for, for eksempel politi, anstalt og retsområdet og gå i dialog med lokale myndigheder, sagde udvalgsformand Aaja Chemnitz.

Hun glædede sig over, at Folketingets igangsatte projekter i Tasiilaq allerede nu udmøntes i en ny politibåd og et nyt Børnecenter, hvor børn som har oplevet seksuelle overgreb kan videoafhøres i trygge rammer.

Omkring 30 borgere i Nuuk i Katuaq onsdag, da Grønlandsudvalget inviterede til et borgermøde. Her udtrykte borgere ønske om flere indsatser for at bekæmpe seksuelle overgreb mod børn.

Powered by Labrador CMS