Gå til hovedindhold

Borgermøde om lufthavnsbyggeri: Hvor mange lokale bliver ansat?

Der var stor interesse for borgermødet om lufthavnsbyggeriet i Qaqortoq. Der kom omkring 100 mennesker, hvor Kalaallit Airports, Pennecon og Kommune Kujalleq fremlagde deres planer for lufthavnsbyggeriet.

Der blev vist animation om den kommende lufthavn hvorefter Kommune Kujalleq, Kalaallit Airports og den canadiske entreprenør, Pennecon Heavy Civil fremlagde deres planer for lufthavnsbyggeriet i Qaqortoq under et borgermøde onsdag.

LÆS OGSÅ: GE i Qaqortoq: Vi skal have overblik over lufthavnsbyggeriet

Når lufthavnsbyggeriet for alvor begynder, så vil der omkring være 50-70 ansatte. Det forklarer entreprenørselskabet, som skal være klar med lufthavnen til 2025. Omkring 20-30 personer skal være lokalarbejdskraft, men tallet kan forhøjes eller mindskes hvis det skulle blive nødvendigt, lyd svaret på borgernes spørgsmål om kommende arbedspladser. 

Naja Kriegel deltog i borgermødet og hun undrede sig over, om man har en klar aftale om, hvor mange lokalansatte der skal arbejde på lufthavnsbyggeriet.

- Jeg stillede dette spørgsmål, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at ansætte så mange lokale som muligt. Vi har flere unge, som ikke har noget arbejde og derfor mener jeg, at lufthavnsbyggeriet kan være en god chance for nogle unge her i byen, siger Naja Kriegel.

Hun undrede sig også over om sundhedsvæsenet i Qaqortoq kan følge med, hvis der sker en katastrofe. Her fik hun et svar fra Pennecon om, at selskabet har snakket med Landslægen og at man er opmærksom på sundhedsvæsenet i forhold til projektet.

- Ventetiden til at blive set af en læge kan nogle gange være lang her i Qaqortoq. Så derfor synes jeg også det er på sin plads, at man har styr på den del, så vores adgang til sundhedsvæsenet ikke bliver forværret, siger Naja Kriegel.

GE inviterer til møde

GE i Qaqortoq er forhåbningsfuld og glæder sig til at samarbejde med Pennecon og Kalaallit Airports.

LÆS OGSÅ: Lufthavnsbyggeri i Qaqortoq: Stor interesse for stillingsopslag

- Vi har i anledning af borgermødet inviteret Kalaallit Airports til løbende dialog om byggeriet. Det er opgaven vi skal have i centrum, så vi løbende kan løse eventuelle udfordringer, når byggeriet begynder. Det allervigtigst er at dem der arbejder på projektet bliver en del af samfundet, siger formanden for GE i Qaqortoq, Erik J. Nørskov.

Pennecon har planer om, at kun bygge udenfor vintersæsonen. Dette undrer borgerne, som ønsker at arbejde på lufthavnsbyggeriet sig over, da man bygger året rundt både i Nuuk og Ilulissat. Erik J. Nørskov er ikke i tvivl om at selskabet nok skal få ordnet på tingene, når de har set vejrforholdene her i Sydgrønland.

- Hvis de kører en ordentlig csr-politik, så må det jo være to måneders ferie til de ansatte ellers så tror jeg at det vil kører året rundt, når de ser vejrforholdene hernede, siger Erik J. Nørskov.

Der er opslået stillingsopslag til 23 ansatte og flere ansøgere har fået hjælp fra Majoriaq. Pennecon understreger, at man forventer de ansatte skal arbejde i alt tre år og at arbejdet bliver sæsonarbejde.  

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER