Boligsagen: Derfor er huslejer kunstigt lave

Regler for fastsættelse af husleje i offentligtejede byggerier betyder, at nye offentlige boliger er en underskudsforretning for kommunerne, og at der på den måde ydes støtte til det meste offentlige byggeri.

Det forklarer direktør i Kommuneqarfik Sermersooqs boligselskab Iserit.

Tilsynsråd uddeler påbud og hård kritik til kommune i boligsag

Udtalelserne fra direktøren kommer i forlængelse af, at Kommuneqarfik Sermersooq af Kommunernes Tilsynsråd er blevet pålagt at stoppe med at skaffe boliger ved at leje dem af private investorer og genudleje dem med underskud til borgere.

Det er nemlig at forskelsbehandle borgere, og det må kommunen ikke. Kommunen har modargumenteret med, at der også ydes støtte til andre offentlige boligbyggerier her i landet.

Byggepriser er langt højere

Ifølge Iserit-direktøren skal forklaringen på den umiddelbart skjulte med udbredte støtte findes i reglerne for den del af huslejen, der hedder kapitalafkast:

- I og med at der i det kapitalafkast, som kan indregnes i huslejen, er et loft på 15.000 kr. (som der kan beregnes et afkast på 1,5% af), og de faktiske byggepriser nu ligger på 25.000 kr. eller mere pr. kvadratmeter, ydes der i alt offentligt lejeboligbyggeri et tilskud. Dette ydes blot på en anden måde, men det er jo alligevel støtte, siger Torben Kortegaard, direktør i Iserit, til Sermitsiaq.AG.

Inga Dora om boligsagen: Målet helliger ikke midlet

Iserit er involveret i boligsagen, da de boliger, kommunen har lejet af private investorer, er blevet genudlejet til borgere, der var på venteliste til at få tildelt en bolig gennem Iserit.

Direktøren forklarer, at det er hensigten med offentlige boliger, at der skal være et boligtilbud til dem, der har svært ved at betale markedslejen eller selv købe en bolig. Men som reglerne er skruet sammen nu, kommer den lave husleje alle lejere til gode, og ikke kun de som har en lille økonomi:

- Kommer velstillede til gode

- Den nuværende kunstigt lave husleje i meget offentligt lejeboligbyggeri kommer jo også de velstillede til gode, således at de subsidier samfundet yder, ikke præcist ender hos den dårligst stillede, men fordeles til både fattige og rige, siger Torben Kortegaard.

Hvis politikerne vil sikre, at støtte kun gives til de trængende, så skal lejelovgivningen ændres:

Kirsten Fencker om boligsagen: Det er alvorlig kritik

- En højere husleje – suppleret med bedre boligsikring – vil medføre, at subsidierne mere præcist ender hos de dårligst stillede, mens de bedre stillede skal betale mere i husleje og måske hermed motiveres til at købe deres egen ejerbolig, og hermed give plads i den offentlige boligmasse til en medborger med ringere indkomstforhold, siger Torben Kortegaard, der henviser til, at det ville er i overensstemmelse med anbefalinger fra Økonomisk Råd.

Udover at pålægge Sermersooq at stoppe med at bruge den omstridte metode, så har Tilsynsrådet udtalt kritik af kommunens forvaltning og borgmestre for ikke at sikre politisk godkendelse af en række af de erhvervslejemål, kommunen har indgået.