Børnetalsmanden: Foruroligende at vi ikke kender omfanget angst og depression

Aviâja Egede Lynge efterlyser en systematisk indsamling af tal på angst og depression

Det er ikke godt nok, at der ikke findes tal på, hvor mange mennesker, der lider af angst og depression. Det mener børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.

I forbindelse med et §37-spørgsmål kom det frem, at man stort set famlet i blinde, når det gælder omfanget af problemet. MIO kan dog ud fra sine rejser rundt i landet konstatere, at, at børn såvel som voksne kæmper med psykiske problemer såsom nedtrykthed og tristhed.

- Det er bekymrende, at der ikke er overblik over hvor stort et problem angst og depression er. Af den indlysende årsag er det altafgørende, at der systematisk indsamles oplysninger om børns psykiske velfærd, skriver Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.

Ikke blot peger hun på, at den manglende viden er foruroligende, så sent som i 2017 anbefalede FN’s Børnekomité at Grønland styrker sin evne til systematisk indsamling og analyse af data om børns vilkår.

- Denne utilfredsstillende situation må løses. Vi har som land forpligtet os til at sikre børnene retten til hjælp, beskyttelse og sundhed. Første skridt er derfor at få et samlet overblik over problemets omfang. Jeg opfordrer til at Grønland etablerer en effektiv dataindsamling, så mørketallene kan kommes til livs, siger Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.

Powered by Labrador CMS