Mange børn undersøges ikke efter seksuelle overgreb
Langt de fleste børn i Grønland bliver ikke undersøgt af en læge efter et seksuelt overgreb. Det kan have store konsekvenser for både barnet og beviserne mod krænkeren.
Mange steder i landet bliver et barn ikke tilset af en læge efter et seksuelt overgreb. Det påpeger MIOs børnetalskvinde, Aviâja Lynge, efter hun og hendes kolleger har besøgt 40 steder i hele Grønland.
Det skriver KNR.
- Det er ekstremt urovækkende, at børn, der udsættes for seksuelle overgreb i Grønland, ikke undersøges af sundhedsvæsnet alle steder i landet, siger hun til KNR.
Når et barn bliver udsat for en seksuel forbrydelse, skal barnet hurtigst muligt undersøges af en læge. Det sker for at hjælpe barnet efter eventuelle fysiske skader og mærker. Lægen kan også henvise til psykologisk hjælp, hvis det ikke allerede er sket.
Vigtigt bevis
Derudover kan undersøgelsen dokumentere tegn efter et overgreb. Og netop den dokumentation er et vigtigt bevis i retssager om seksuelle overgreb mod et barn. Men når barnet ikke bliver undersøgt af en læge, skader det beviserne imod en mulig krænker, påpeger Aviâja Lynge over for KNR.
- Hvis dokumentation dør, kan den ikke bruges i en retssag. Så jeg synes, at det er meget, meget kritisk, siger Aviâja Lynge.
Politiet bekræfter: Meget få undersøgelser af børn
Det er politiet, der kan bede sundhedsvæsnet om at lave en personundersøgelse - også kaldet en retslægelig undersøgelse - af et barn efter et overgreb. Det kan dog først ske, når overgrebet er blevet anmeldt til politiet.
Og hos politiet erkender man, at der sjældent bliver bestilt en retslægelig undersøgelse af et krænket barn. Faktisk sker det "i meget få sager", fortæller vicepolitikommissær ved Grønlands Politi, Rune Nielsen. Ofte er det nemlig for sent.
- Der går ofte lang tid fra overgrebet har fundet sted, og til det bliver anmeldt. Og så er der ofte al for flygtige spor på barnet. De er simpelthen væk, siger han.
Når det gælder fysiske spor på barnet efter et overgreb, skal man nemlig handle hurtigt - helst inden for få dage - for at en læge kan dokumentere et overgreb.
- Jo yngre man er, desto hurtigere heler man. Og det betyder, at spor på et barn ofte er hurtigt væk.
Hvis der er en chance for, at der stadig kan findes vigtige spor på barnet efter et overgreb, beder politiet dog om en undersøgelse, understreger Rune Nielsen.
- Vi sadler jo op, så hurtigt som overhovedet muligt. Og er vi i tvivl, om en personundersøgelse vil kunne give beviser, gør vi det, siger han.
Lægeundersøgelse kan også være voldsomt for barnet
Selv om spor på et barns krop kan være vigtigt bevismateriale, er der dog også overvejelser bag fra politiet og sundhedsvæsnets side.
Videoafhøringer
For en undersøgelse af et barn, blandt andet på intime steder, kan let føles forkert og som et ekstra overgreb på en mindreårig, der i forvejen er meget sårbar. Derfor tager domstole også videoafhøringerne af børn som et tungt bevismateriale, fortæller Rune Nielsen.
- Videoafhøring er et meget, meget vigtigt bevis. Og ofte vil vi gerne have videoafhørt barnet inden en personundersøgelse, fordi barnet ellers let kan blande overgrebet og undersøgelsen sammen.
Når videoafhøringerne gerne skal finde sted, inden en mulig lægeundersøgelse af barnet, haster det derfor endnu mere med en hurtig anmeldelse efter et overgreb - eller blot en mistanke om et overgreb.
Ny kampagne
Politiet har netop lanceret en kampagne, der skal få både børn og voksne til at anmelde seksuelle overgreb mod børn - og også gerne meget hurtigere end i dag.
- Vi er meget mere interesseret i den undersøge af anmeldelses-barrierer, vi er i gang med. Vi vil have nedbragt den tid, der går fra overgrebet og til anmeldelse, siger Rune Nielsen.