Biskop i appel: Forslag om afskaffelse af bededag er beklageligt
Det er beklageligt, at der er stillet forslag om at afskaffe store bededag her i landet, mener biskop Paneeraq Siegstad Munk. Helligdage er væsentlige for sammenhængskraften i landet, mener hun.
I Danmark vil regeringen afskaffe store bededag som helligdag for at forbedre de offentlige finanser og blandt andet bruge flere penge på Forsvaret.
Politikeren Kristian Jeremiassen (IA) er i den forbindelse kommet med forslag om, at Grønland hopper med på vognen og ligeledes sløjfer helligdagen.
Politikeren vil dog ikke stoppe ekstra penge i Landskassen eller forsvar men til gengæld indføre en anden helligdag - nemlig en solhvervsdag.
Forslaget møder nu modstand fra biskop Paneeraq Siegstad Munk, der i en meddelelse appellerer til, at Inatsisartut ikke gør alvor af forslaget om afskaffelse af bededagen.
- Væsentlig for sammenhængskraft
- Jeg henstiller til, at indre kirkelige anliggende, hvorunder bestemmelsen om helligdage hører, ikke gøres til genstand for afstemninger i Inatsisartut, udtaler biskoppen.
Dermed er hun på linje med sine kolleger i den danske folkekirke, som også protesterer kraftigt mod den danske regerings plan.
Her i landet har Naalakkersuisut oplyst, at man følger debatten i Danmark, men at man endnu ikke har taget stilling til, om bededagen også skal afskaffes i Grønland.
Paneeraq Siegstad Munk afviser afskaffelse af helligdage og mener, at de er vigtige for sammenhængskraften i samfundet:
- Biskoppen finder helligdage væsentlige for såvel den kristne forkyndelse som sammenhængskraften i vores samfund. Helligdagene giver anledning til ro, fordybelse og eftertanke. Biskoppen finder det derfor beklageligt, at Kristian Jeremiassen ønsker at afskaffe en helligdag, står der i udtalelsen.
Opfordrer til at tænke på fred
Biskoppen argumenterer desuden for, at det ville være brud på en lang tradition, da helligdagen blev indført af kong Christian den V i 1686. På grønlandsk benævnes dagen Tussiarfissuaq i alterbogen.
- Oprindeligt var hensigten med bededagen, at menigheden skulle overveje, hvad der måtte være et gudvelbehageligt liv, herunder bod og bede for beskyttelse mod misvækst og krig. I de senere år har Bededag udviklet sig til at blive en påskønnet konfirmationsdag i folkekirken, forklarer biskoppen.
Ifølge biskoppen vil kirken i år opfordre borgerne til at tænke på fred og forsoning i anledning af helligdagen.