Billeder: Storsejr til Nykøbing Falster Håndbold over landsholdet
Det danske klub, med træner Jakob Larsen, vandt kampen med 21 mål over det grønlandske håndboldlandshold
Multihallen Inussivik i Nuuk dannede rammen om træningskampen mellem det grønlandske kvindelandshold i håndbold og Nykøbing Falster Håndbold, der har Jakob Larsen som træner.
Før kampen blev det spået, at det danske klub, der sluttede som nummer seks i damernes liga i Danmark sidste sæson, ville vinde kampen stort.
I kampens begyndelse var holdene helt lige, men efter ti minutter trak Nykøbing Falster Håndbold fra, og der var aldrig spænding om kampens resultat.
Da pausefløjtet lød, førte det gulebludsede mandskab med 11 mål, 9-20.
Dramatisk start på anden halvleg
Kampens anden halvleg startede dramatisk. Efter et kontraangreb fra Nykøbing Falster Håndbold-spiller, stødte en spiller direkte mod målvogter Nivi Flys knæ.
Den grønlandske målvogter måtte bæres væk fra banen, og da det grønlandske landshold ikke havde en reserve-keeper klar, måtte det danske klubs Cecilie Greve stå i målet for landsholdet resten af kampen.
21-målsnederlag
Nykøbing Falster Håndbold udbyggede deres føring yderligere i kampen og vandt med 20-41.
Sermitsiaq.AG fik talt med landsholdsprofilen Najaaja A. Lyberth efter kampen.
- Vi mødte spillere, der er hurtigere og fysisk stærkere. De har langt større kamperfaring end os. Men vi er lykkelige over, at vi har fået chancen for at spille mod dem. Men det var virkeligt hårdt at spille kampen. Vores forudsætning for de to testkampe er, at vi skal lære os selv som hold endnu bedre at kende, og uden at kigge så meget på måltavlen, fortæller Najaaja A. Lyberth til Sermitsiaq.AG.
Stort at opleve at spille på hjemmebane
- Vi gav alt hvad vi havde under kampen. Vi kan lære rigtig meget af kampene her, for Nykøbing Falster Håndbold-spillerne er mere rolige når de har bolden. Dog vil jeg sige et stort tak til tilskuerne. Vi havde på forhånd håbet på, at vi også kunne opleve at spille på hjemmebane, efter at have set Pan Am sidste år. Det betyder rigtig meget for os, at der var så mange mennesker på lægterne. Jeg er meget stolt over, at jeg nu har haft mulighed for at spille i denne fantastiske kulisse, lyder det fra Najaaja A. Lyberth.
På søndag spiller holdene mod hinanden igen.