Gå til hovedindhold

Atassut: Banelængde kan diskuteres

Hvis banelængden på lufthavnsprojektet i Qaqortoq forkortes til 1199 meter, skal banen kunne forlænges på et senere tidspunkt, siger Atassut-formand.

Politikerne i Atassut har nærlæst den nye analyse af lufthavnsprojektet i Qaqortoq, og partiet er nu klar til at tage en diskussion om at ændre længden på landingsbanen, for at projektet kan blive mindre bekosteligt at gennemføre.

Det oplyser formand Aqqalu Jerimiassen til Sermitsiaq.AG:

- Vi har fra starten være med til at godkende 1500 meter, men det var dengang, vi ikke vidste bedre. Nu har vi fået konkrete svar, som viser, hvad der er mest realistisk.

- Der er ingen tvivl om, at 1500 meter er den mest ønskede, men realiteten er anderledes. Nu kan vi se, at 1199 meter og 1000 meter er de mest realistiske, hvis vi kigger på samfundsøkonomien, oplyser Aqqalu Jerimiassen i en mail.

Skal kunne forlænges

Dermed når partiet frem til samme konklusion som den nye analyse. Også naalakkersuisoq for infrastruktur, Naaja Nathanielsen (IA), har udtalt, at 1199 meter er et godt alternativ til den oprindelige plan.

Atassut har dog en betingelse i forhold til at forkorte banen i projektet:

- Det største formål har altid været, at Qaqortoq får sin lufthavn. Vi kan godt være interesseret i naalakkersuisoqs udmelding om 1199 meter. Men for den langsigtede fremtidssikring i forhold til rentabiliteten af lufthavnen, så skal det være muligt at forlænge landingsbanen, lyder det fra Aqqalu Jerimiassen.

LÆS OGSÅ: Naaja Nathanielsen: Man vinder meget ved en kortere bane

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER