Atassut Nuuk får ny formand

Nikolaj Rosing er ny formand for Atassuts lokalafdeling i Nuuk, som også får et tidligere medlem af Samarbejdspartiet i deres bestyrelse efter deres generalforsamling,

Her er den nye bestyrelse for Nuuk, som blev konstitueret under generalforsamlingen den 8. juni 2022. Atassut

Onsdag den 8. juni 2022 holdt Atassut Nuuk generalforsamling. Her blev Nikolaj Rosing valgt som ny formand for lokalafdelingen, mens en ny bestyrelse også blev valgt.

Den nye kasserer i Atassut Nuuk, Jan Joe Seidsen har tidligere siddet som bogholder for og medlem af Samarbejdspartiet og var en af folkene bag kritikken af samarbejdspartiets forvaltning af partiets penge.

Siden sidste generalforsamling i Atassut Nuuk er der ikke sket meget. Dette skyldes epidemien med Covid-19, oplyser bestyrelsen i en pressemeddelelse. Covid-19 har betydet, at der ikke er skabt store indtægter eller udgifter i perioden.

Store mål

Atassut Nuuk har med den nye bestyrelse store ambitioner i den lokale politiske arena, samt i landstinget og folketinget.

- Den nye bestyrelse, som konstituerede sig straks, har store ambitioner, og vil arbejde for at Atassut Nuuk fremadrettet får minimum et kommunalbestyrelsesmedlem efter næste valg. Det vil være succeskriteriet, skriver lokalafdelingens bestyrelse.

Den nye bestyrelse er:

  • Formand: Nikolaj Rosing
  • Næstformand: Edvard Geisler
  • Kasserer: Jan Joe Seidsen
  • Referent: Sara-Louise B. Rosing
  • Medlem: Pavia Kristensen
  • Medlem: Aviaq Kleist
  • Suppleant: Ane Louise Løvstrøm
  • Suppleant: Henrik Kristoffersen

- Atassut Nuuk vil selvfølgelig også arbejde for, at Atassut Nuuk får en repræsentant i både landstinget og i folketinget.

Bestyrelsen er også enig i, at Atassut Nuuk skal være mere synlig i sociale medier og være mere aktiv debatdeltager.

Dermed gør Atassut Nuuk sig klar til næste kommunale og Inatsisartut valg, som vil ske om tre år, mens folketingsvalget er om et år.

-Vi ønsker øget personlig frihed, udvikle demokratiet, udvikle velfærdssamfundet – så man faktisk kan kalde det et velfærdssamfund, og ikke mindst skal vi være med til at udvikle det liberale erhverv og hermed arbejdsmarkedet, skriver Atassut Nuuk.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS