Gå til hovedindhold

Asii om hellefisk afgift: Det er samfundets fælleseje

Naalakkersuisoq for finanser Asii Chemnitz Narup er overrasket over udmelding fra Naleraq om, at det bliver et krav fra dem at fjerne afgift på indenskærs hellefisk, når finansloven skal på plads, men hun er klar til at forhandle.

I sidste uge kom der en udmelding fra koalitionspartiet Naleraq om, at de kommer til finanslovsforhandlingerne med et helt klart krav.  

De vil have afgiften på det indenskærs hellefisksfiskeri på fire procent fjernet, sådan som flere partier herunder IA har lovet under valgkampen. Afgiften er budgetteret til at generere omkring 16 millioner kroner årligt til landskassen.

LÆS OGSÅ: Naleraq vil have fjernet hellefisk afgift nu

Men Naalakkersuisooq for finanser Asii Chemnintz Narup studser over udmeldingen. Hun påpeger, at der hverken på finanslovsforslaget, som er fra et samlet naalakkersuisut, eller i koalitionsaftalen, der blev indgået mellem Naleraq og IA i april, er anført nogen planer om at afskaffe afgiften.

- Det her finanslovsforslag er det samlede naalakkersuisuts forslag, så jeg regner med, at vi alle står bag det. Jeg hører, hvad de siger fra Naleraq så det bliver naturligvis et forhandlingsspørgsmål, når finansloven skal på plads. Jeg forhandler ikke gennem pressen, siger Asii Chemnitz Naarup til Sermitsiaq.AG.

Naturens ressourcer er fælleseje

Ressourceafgiftsmodellen, som den ser ud i dag blev indført i 2018, og indeholder afgifter på hele det havgående fisker og dele af det kystnære fiskeri. Oprindeligt var afgiften på indenskærs hellefisk på fem procent, men den blev sænket til fire med forslaget i 2018 og trådte i kraft 1. januar 2019

LÆS OGSÅ: Flere ændringer på vej til ressourceafgiften på fiskeri

Afgiften på den direkte eksport fra det havgående fiskeri efter hellefisk kan maksimalt udgøre 17,9 procent af eksportværdien. Formålet med ressourceafgifterne er, at hele fiskeriet skal betale for at få adgang til samfundets fælles fiskeressource. 

Asii Chennitz Naarup understreger, at det er vigtigt at holde fast i den meget principielle grundholdning om, at de levende ressourcer og andre ressourcer i samfundet fra hav luft og fjeld er samfundets fælles eje.

- Det er derfor vi også er stolte af, du kan ikke eje jord. Det er kollektivt eje. Så den der kollektive tankegang om at naturens ressourcer er samfundets fælleseje, den er vigtigt at holde fast i, siger hun. 

Målet med ressourceafgifterne er, at gevinster fra udnyttelsen af den fællesressource principielt skal fordeles mellem fiskerne og resten af samfundet.

Man må prioritere

Asii Chemnitz Narup mener ikke, der er tale om at bryde valgløfter, fordi afgiften ikke nødvendigvis kommer på finansloven i år.

- Når jeg er i valgkamp, så fremsætter jeg mine ønsker og drømme for samfund, som jeg gerne vil have det. Det er den retning, jeg gerne vil politisk. Hvis man så er heldig at blive valgt ind, så må man se på sine ønsker og drømme og prioritere dem.

- Valgløfter og ønsker skal prioriteres over en fireårig periode, nu har vi prioriteret i finanslovsforslaget for 2022, siger Asii Chemnitz Narup.

På finansloven for 2022 er der afsat flere penge til ældre, børn og unge, kultur, rettighedsorganisationer samt fiskebestandsovervågning på østkysten.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER